Øvrige nyheder

Ementor ASA (Topnordic) overtager Atea Holding AB

Ementor ASA og Atea planlægger at fusionere, således at Ementor erhverver 100 pct. af aktierne i Atea. Fusionen må ikke gennemføres, før konkurrencemyndighederne har godkendt den.

  • Ementor er moderselskab i Ementor-koncernen, der udøver en række akti-viteter inden for IT-området, primært videresalg af IT-hardware, IT-software og IT-tjenester. Ementor har datterselskaber i Sverige, Norge, Finland og Danmark. I Danmark varetages Ementors IT-aktiviteter bl.a. gennem datterselskabet Topnordic A/S.
  • Atea er moderselskab i Atea-koncernen, der ligeledes udøver aktiviteter inden for IT-sektoren med salg af hardware, software og tjenester. Atea har datterselskaber i Sverige, Norge, Finland og Danmark.
    Hverken Topnordic eller Atea producerer IT-produkter.

De relevante markeder kan foreløbigt afgrænses til at være markederne for videre-salg af IT-hardware, IT-software og IT-tjenester i Danmark. Topnordic har bl.a. et væsentligt salg til kunder på det danske marked af pc’er, servere mv.

Konkurrencestyrelsen opfordrer alle interesserede til at komme med eventuelle bemærkninger til den planlagte fusion senest den 10. juli 2006 kl. 12.00.

Bemærkningerne sendes til:

Konkurrencestyrelsen
Nyropsgade 30
1780 København V
E-post: ks@ks.dk
Mrk.: Ementor/Atea-fusionen

Yderligere oplysninger kan fås hos fuldmægtig Lars Peter Munch Larsen på tlf. 72 26 80 07 eller på mail lpml@ks.dk eller Louise Kastfelt på tlf. 72 26 80 30 eller på mail lka@ks.dk.

Notifikationer om fusioner, vejledninger og andet konkurrencestof

Når du abonnerer på denne mail, modtager du løbende nyt om fusionsanmeldelser og -godkendelser, vejledninger mv. Det er for dig, der arbejder professionelt inden for området.