Øvrige nyheder

Almindelig fusionsanmeldelse af EY/KPMG Danmark

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har modtaget anmeldelse af en fusion mellem EY i Danmark og KPMG Danmark. EY og KPMG Danmark har besluttet at sammenlægge deres respektive aktiviteter, aktiver og aktiebesiddelser i Danmark og Grønland.

Parterne vil efter fusionen fortsætte som EY, og de fortsættende aktiviteter vil være underlagt kontrol fra Ernst & Young Europe LLP.

Transaktionen udgør efter parternes vurdering en fusion omfattet af konkurrencelovens bestemmelser om fusionskontrol. Det betyder, at fusionen ikke må gennemføres, før Konkurrencerådet har godkendt den.

Begge parter er aktive inden for:

• revision og revisionsrelaterede ydelser
• skatterådgivning
• anden rådgivning - fx gennemførelse af fusioner, corporate finance og anden ledelsesmæssig rådgivning

KPMG Danmark og EY er inden fusionen medlem af internationale netværk af revisionsvirksomheder samlet under henholdsvis KPMG International og Ernst & Young Europe LLP.

Som led i fusionen afvikles forbindelsen til KPMG International og de øvrige medlemmer af KPMG-netværket.
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen opfordrer alle interesserede til at komme med eventuelle bemærkninger til fusionen senest den 18. februar 2014 kl. 12.00.

Bemærkninger sendes til:

Konkurrence-og Forbrugerstyrelsen
Carl Jacobsens Vej 35
E-mail kfst@kfst.dk

Mrk.: Fusion EY / KPMG DK

Yderligere oplysninger om fusionen kan fås hos souschef Adrian Lübbert, alu@kfst.dk, tlf. 4171 5030, chefkonsulent Lars Martin Jensen, lje@kfst.dk, tlf. 4171 5160, Fuldmægtig Marie Sejthen, mse@kfst.dk, 4171 5155 eller fuldmægtig Christel Machholdt, chm@kfst.dk, tlf. 4171 5071.

Notifikationer om fusioner, vejledninger og andet konkurrencestof

Når du abonnerer på denne mail, modtager du løbende nyt om fusionsanmeldelser og -godkendelser, vejledninger mv. Det er for dig, der arbejder professionelt inden for området.