Øvrige nyheder

Udkast til forenklet anmeldelse af Axcel V's erhvervelse af enekontrol over K. Nissen International A/S

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har modtaget et udkast til anmeldelse af Axcel V's erhvervelse af enekontrol over K. Nissen International A/S.

Transaktionen udgør efter parternes vurdering en fusion omfattet af konkurrencelovens bestemmelser om fusionskontrol, hvilket betyder, at fusionen ikke må gennemføres, før enten Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen eller Konkurrencerådet har godkendt den.

Parterne har indsendt et udkast til forenklet anmeldelse. Styrelsen har endnu ikke taget stilling til, om fusionen opfylder betingelserne for at blive behandlet efter den forenklede procedure.

Nissen International A/S er en dansk virksomhed, som ultimativt er kontrolleret af Alan Nissen. K. Nissen International A/S er aktiv inden for udvikling, salg og servicering af termiske løsninger til:

  • Biler på det internationale eftersalgsmarked (systemløsninger til klima og motorkøling)
  • Onshore og offshore vindmøller (kølekomponenter, kølesystemer og kølemoduler)
  • Industrielle applikationer (kølesystemer til tog, minedrift, forsvar mv.)

 

Axcel V er en kapitalfond, som primært foretager investeringer i mellemstore danske og svenske virksomheder i forskellige brancher. En fortegnelse over de selskaber, som Axcel-fondene har ejerandele i, kan findes på http://www.axcel.dk/.

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen opfordrer alle interesserede til at komme med eventuelle bemærkninger til fusionen senest den 7. juni 2017, kl. 12.

Bemærkninger sendes til:

Konkurrence-og Forbrugerstyrelsen
Carl Jacobsens Vej 35
2500 Valby
E-mail kfst@kfst.dk

Mrk.: Fusion Axcel/Nissen

Yderligere oplysninger om fusionen kan fås hos specialkonsulent Martin Molter West, tlf. 4171 5206 eller e-mail mmw@kfst.dk.

Notifikationer om fusioner, vejledninger og andet konkurrencestof

Når du abonnerer på denne mail, modtager du løbende nyt om fusionsanmeldelser og -godkendelser, vejledninger mv. Det er for dig, der arbejder professionelt inden for området.