Øvrige nyheder
Forenklet anmeldelse af Autocentralen-koncernens erhvervelse af Vejle Biler A/S og Ejendomsselskabet Andkærvej 10 ApS
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har modtaget et udkast til anmeldelse af Autocentralen-koncernens erhvervelse af Vejle Biler A/S og Ejendomsselskabet Andkærvej 10 ApS.
Transaktionerne udgør efter parternes vurdering en samlet fusion omfattet af konkurrencelovens bestemmelser om fusionskontrol, hvilket betyder, at fusionen ikke må gennemføres, før enten Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen eller Konkurrencerådet har godkendt den.
Udkastet til anmeldelse af fusionen lægger op til en forenklet anmeldelse. Styrelsen har endnu ikke taget stilling til, om fusionen opfylder betingelserne for at blive behandlet efter den forenklede procedure.
Autocentralen-koncernen er primært aktiv inden for salg og service af nye og brugte person- og varebiler, salg af reservedele og tilbehør samt drift af værksteder. Autocentralen er autoriseret forhandler og servicepartner for bilmærkerne Skoda, Volkswagen, Seat, Hyundai, Honda, Citroën og Nissan. Herudover er Autocentralen autoriseret servicepartner for Opel og Audi. Autocentralen-koncernen har i dag forretninger i Kolding, Esbjerg, Haderslev, Vejen, Horsens og Vejle. Autocentralen-koncernen ejer endvidere en række ejendomme, herunder ejendomme, som fungerer som bilhuse for koncernens forretninger, samt en række erhvervslejemål.
Vejle Biler A/S’ primære aktiviteter består af salg og service af nye og brugte person- og varebiler, salg af reservedele og tilbehør, samt drift af værksted. Selskabet er autoriseret forhandler og servicepartner for bilmærkerne Volkswagen og Skoda og driver forretning i Vejle. Ejendomsselskabet Andkærvej 10 ApS’s eneste aktivitet er udlejning af ejendommen, hvor Vejle Biler driver forretning.
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen opfordrer alle interesserede til at komme med eventuelle bemærkninger til fusionen senest den 24. september kl. 12.
Bemærkninger sendes til:
Konkurrence-og Forbrugerstyrelsen
Carl Jacobsens Vej 35
2500 Valby
E-mail: kfst@kfst.dk
Mrk.: Fusion Autocentralen/Vejle Biler
Yderligere oplysninger om fusionen kan fås hos specialkonsulent Stine Sigsgaard, tlf. 41715262 eller e-mail ssn@kfst.dk.
Notifikationer om fusioner, vejledninger og andet konkurrencestof
Når du abonnerer på denne mail, modtager du løbende nyt om fusionsanmeldelser og -godkendelser, vejledninger mv. Det er for dig, der arbejder professionelt inden for området.