Øvrige nyheder
Forenklet anmeldelse af Intact Financial Corporations erhvervelse af enekontrol over RSA Insurance Group plc’s forretning i Danmark
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har modtaget anmeldelse af Intact Financial Corporations erhvervelse af enekontrol over RSA Insurance Group plc’s (”RSA”) forretning i Danmark.
Transaktionen udgør efter parternes vurdering en fusion omfattet af konkurrencelovens bestemmelser om fusionskontrol, hvilket betyder, at fusionen ikke må gennemføres, før enten Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen eller Konkurrencerådet har godkendt den.
Fusionen er anmeldt forenklet. Styrelsen har endnu ikke taget stilling til, om fusionen opfylder betingelserne for at blive behandlet efter den forenklede procedure.
Intact Financial Corporation er et canadisk selskab aktiv på markedet for skadeforsikring i Canada og USA. Intact Financial Corporation har ikke nogen forsikringsaktiviteter i EØS, herunder Danmark.
RSA er et internationalt forsikringsselskab noteret på London Stock Exchange, aktiv på markedet for skadeforsikring hovedsageligt i Storbritannien, Irland, Canada, Mellemøsten og Skandinavien. RSA’s aktiviteter i Skandinavien er placeret under det danske selskab Codan A/S.
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen opfordrer alle interesserede til at komme med eventuelle bemærkninger til fusionen senest den 10. marts 2021 kl. 12.
Bemærkninger sendes til:
Konkurrence-og Forbrugerstyrelsen
Carl Jacobsens Vej 35
2500 Valby
E-mail: kfst@kfst.dk
Mrk.: Fusion Intact/RSA
Yderligere oplysninger om fusionen kan fås hos Nanna Snitkjær, tlf. 4171 5230 eller e-mail nvh@kfst.dk.
Notifikationer om fusioner, vejledninger og andet konkurrencestof
Når du abonnerer på denne mail, modtager du løbende nyt om fusionsanmeldelser og -godkendelser, vejledninger mv. Det er for dig, der arbejder professionelt inden for området.