Øvrige nyheder

Udpegning af eksterne rådgivere til International Competition Network

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har udpeget eksterne rådgivere (Non-Governmental Advisors) til at deltage i International Competition Network i perioden juni 2023 til maj 2025.

Kartelarbejdsgruppens fokus er, hvordan karteller opdages og modvirkes. Kartelgruppen består af to arbejdsgrupper, hvoraf den ene fokuserer på de juridiske rammer og den anden på metodespørgsmål.

Eksterne rådgivere:

  • Peter Stig Jakobsen, Bech-Bruun Advokatfirma
  • Dorthe Kristensen Balshøj, Aalborg Universitet
  • Olaf Koktvedgaard, Bruun & Hjejle Advokatfirma

Misbrugsarbejdsgruppen arbejder med at øge forståelsen for spørgsmål, der relaterer sig til håndhævelsen af misbrug af dominerende stilling og med at skabe konvergens på dette område.

Eksterne rådgivere:

  • Morten Nissen, Bird & Bird Advokatfirma
  • Christian Nielsen, Arla
  • Jacob Pinborg, Kammeradvokaten

Fusionsarbejdsgruppen ser særligt på, hvordan man kan ensarte håndhævelsen på tværs af landegrænser samt lette sagsbehandlingen af fusionsanmeldelser.

Eksterne rådgivere:

  • Christina Heiberg-Grevy, Kammeradvokaten
  • Jens Munk Plum, Kromann Reumert Advokatfirma
  • Joanna Lenart, Maersk
  • Pernille Nørkær, Moalem Weitemeyer Advokatfirma

Arbejdsgruppen vedr. konkurrencefremmende tiltag (”advocacy”) arbejder med at udvikle værktøjer og anbefalinger med henblik på at øge effektiviteten i myndighedernes konkurrencefremmende aktiviteter.

Eksterne rådgivere:

  • Morten Bruun, Forbrugerrådet TÆNK
  • Jesper Kruse Markvart, Focus Advokater

Arbejdsgruppen vedr. effektive arbejdsmetoder arbejder med at identificere måder, hvorpå konkurrencemyndigheders arbejde kan effektiviseres i forhold til f.eks. udvikling af strategier, håndhævelsesværktøjer og procedurer.

Eksterne rådgivere:

  • Simon Evers Hjelmborg, Accura Advokatpartnerselskab
  • Claus Galbo-Jørgensen, Bech-Bruun Advokatfirma

Mere information om ICN og de enkelte arbejdsgrupper kan findes her

 

Notifikationer om fusioner, vejledninger og andet konkurrencestof

Når du abonnerer på denne mail, modtager du løbende nyt om fusionsanmeldelser og -godkendelser, vejledninger mv. Det er for dig, der arbejder professionelt inden for området.