Øvrige nyheder
Forenklet anmeldelse af EQTs erhvervelse af enekontrol over Keywords Studios
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har modtaget et udkast til anmeldelse af Houting UK Limiteds (”Houting”) erhvervelse af enekontrol over Keywords Studios (”Keywords”).
Transaktionen udgør efter parternes vurdering en fusion omfattet af konkurrencelovens bestemmelser om fusionskontrol, hvilket betyder, at fusionen ikke må gennemføres, før enten Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen eller Konkurrencerådet har godkendt den.
Udkastet til anmeldelse af fusionen lægger op til en forenklet anmeldelse. Styrelsen har endnu ikke taget stilling til, om fusionen opfylder betingelserne for at blive behandlet efter den forenklede procedure.
Som følge af fusionen vil investeringsselskabet EQT, gennem Houting, erhverve enekontrollen over Keywords.
Keywords er en udbyder af outsourcing spilteknologitjenester i alle led af udviklingscyklussen. Selskabet er forud for fusionen noteret til handel på London Stock Exchange. Selskabet leverer sine tjenester globalt fra ca. 70 studier i Nordamerika, Europa, Asien og Latinamerika, men har ikke fysisk tilstedeværelse i Danmark.
Houting er indirekte kontrolleret af EQTs fond BPEA Fund VIII. EQT er et svensk investeringsselskab med aktiviteter verden over. EQT-fondenes porteføljeselskaber er aktive i en række forskellige brancher. EQT-fonden BPEA EQT Mid-Market Growth kontrollerer selskabet, Indium, med aktiviteter inden for spilteknologitjenester, herunder kvalitetssikringsservices. EQT-fonden BPEA Fund VII ejer en ikke-kontrollerende minoritetsandel i Virtuos Ltd., som er en udbyder af outsourcing spilteknologitjenester.
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen opfordrer alle interesserede til at komme med eventuelle bemærkninger til fusionen senest den 16. august 2024 kl. 12.
Bemærkninger sendes til:
Konkurrence-og Forbrugerstyrelsen
Carl Jacobsens Vej 35
2500 Valby
E-mail: kfst@kfst.dk
Mrk.: Fusion EQT/Keywords
Yderligere oplysninger om fusionen kan fås hos fuldmægtig Felix Arsky Grimsbo, tlf. 4171 5212 eller e-mail fag@kfst.dk.
Notifikationer om fusioner, vejledninger og andet konkurrencestof
Når du abonnerer på denne mail, modtager du løbende nyt om fusionsanmeldelser og -godkendelser, vejledninger mv. Det er for dig, der arbejder professionelt inden for området.