Øvrige nyheder

Forenklet anmeldelse af Polaris Private Equity V K/S’ erhvervelse af enekontrol med 7N A/S

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har modtaget et udkast til forenklet anmeldelse af Polaris Private Equity V K/S’ erhvervelse af enekontrol over 7N A/S.

Transaktionen udgør efter parternes vurdering en fusion omfattet af konkurrencelovens bestemmelser om fusionskontrol, hvilket betyder, at fusionen ikke må gennemføres, før enten Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen eller Konkurrencerådet har godkendt den.

Udkastet til anmeldelse af fusionen lægger op til en forenklet anmeldelse. Styrelsen har endnu ikke taget stilling til, om fusionen opfylder betingelserne for at blive behandlet efter den forenklede procedure.

7N A/S (”7N”) er mægler af it-konsulenter og har aktiviteter inden for levering af it-services til virksomheder, organisationer og den offentlige sektor. 7N leverer freelance it-konsulenter til løsning af it-opgaver og udgør bindeleddet mellem kunder og it-konsulenter ved at hjælpe virksomheder mv. med at finde konsulenter til it-opgaver inden for 'Software Engineering', 'Data and AI', 'IT Architecture', 'Cybersecurity', 'Infrastructure and Cloud', 'Agile Transformation', 'IT Project Optimization' og 'Digital Operation'. 7N har aktiviteter i Danmark, Polen, Sverige, Norge, Finland, Schweiz, USA og Indien.

Polaris Private Equity V K/S er en kapitalfond i Polaris-koncernen ("Polaris"). Polaris investerer i mellemstore nordiske virksomheder og har via de to fonde Polaris Private Equity IV K/S og Polaris Private Equity V K/S tilsammen 15 porteføljeselskaber. Polaris har bl.a. selskabet Cepheo A/S (”Cepheo”). Cepheo har aktiviteter inden for levering af it-services til virksomheder og organisationer, primært inden for digitalisering af forretningsprocesser og Microsoft Dynamics 365-baserede løsninger, men også inden for 'ERP', 'CRM', 'Sales & Marketing', 'Customer Service', 'Field Service', 'BI & Analytics', 'Power Platform', 'HR' and 'Cepheo Timesheet’. Cepheo har aktiviteter i Danmark, Sverige og Norge.

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen opfordrer alle interesserede til at komme med eventuelle bemærkninger til fusionen senest den 8. november 2024 kl. 12.

Bemærkninger sendes til:

Konkurrence-og Forbrugerstyrelsen
Carl Jacobsens Vej 35
2500 Valby

E-mail: kfst@kfst.dk

Mrk.: Fusion Polaris Equity V / 7N

Yderligere oplysninger om fusionen kan fås hos fuldmægtig Katrine Sofie Hansen, tlf. 4171 5315 eller e-mail ksh@kfst.dk.

Notifikationer om fusioner, vejledninger og andet konkurrencestof

Når du abonnerer på denne mail, modtager du løbende nyt om fusionsanmeldelser og -godkendelser, vejledninger mv. Det er for dig, der arbejder professionelt inden for området.