Øvrige nyheder
Forenklet anmeldelse af InstallatørGruppen Danmark ApS' erhvervelse af enekontrol over Kaj Larsen A/S
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har modtaget et udkast til anmeldelse af InstallatørGruppen Danmark ApS' (”InstallatørGruppen”) erhvervelse af enekontrol over Kaj Larsen A/S (”Kaj Larsen”).
Transaktionen udgør efter parternes vurdering en fusion omfattet af konkurrencelovens bestemmelser om fusionskontrol, hvilket betyder, at fusionen ikke må gennemføres, før enten Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen eller Konkurrencerådet har godkendt den.
Udkastet til anmeldelse af fusionen lægger op til en forenklet anmeldelse. Styrelsen har endnu ikke taget stilling til, om fusionen opfylder betingelserne for at blive behandlet efter den forenklede procedure.
Kaj Larsen er en autoriseret VVS- og el-installatør samt kloakmester, der beskæftiger sig med alle ”klassiske” opgaver inden for disse fagområder. Kaj Larsen er desuden VE-godkendt installations-virksomhed og tilbyder i den egenskab montering af varmepumper, solceller, mv. Kaj Larsen driver desuden en mindre butik med VVS-artikler og badeværelsesprodukter i Nykøbing Sjælland. Butikken henvender sig primært til privatkunder.
InstallatørGruppen består af 31 installatørvirksomheder, der tilbyder ydelser inden for VVS, el, køleteknik, ventilation og kloak.
InstallatørGruppen er indirekte kontrolleret af FSN Capital GP VI Limited, der er en af flere kapitalfonde under FSN-brandet. FSN-fondene har bl.a. kontrol over Håndverksgruppen Norge AS, der er en koncern bestående af lokale håndværkervirksomheder i Danmark, Norge og Sverige, der leverer ydelser inden for overfladebehandling, såsom malerarbejde, gulve, fliser og murerarbejde. Derudover har FSN-fondene også porteføljeselskaber som fx MEGABAD, der sælger udstyr til badeværelser, fx spejle, keramik, brusesystemer.
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen opfordrer alle interesserede til at komme med eventuelle bemærkninger til fusionen senest den 10. december kl. 12.
Bemærkninger sendes til:
Konkurrence-og Forbrugerstyrelsen
Carl Jacobsens Vej 35
2500 Valby
E-mail: kfst@kfst.dk
Mrk.: Fusion InstallatørGruppen / Kaj Larsen
Yderligere oplysninger om fusionen kan fås hos fuldmægtig, Freja Pors Fischer, tlf.: 4171 5181 eller e-mail: fpf@kfst.dk.
Notifikationer om fusioner, vejledninger og andet konkurrencestof
Når du abonnerer på denne mail, modtager du løbende nyt om fusionsanmeldelser og -godkendelser, vejledninger mv. Det er for dig, der arbejder professionelt inden for området.