Giv udbud en frisk start

Jakob Hald, direktør i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen

Af Jakob Hald, direktør i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen 

300 milliarder kroner. Det er ca. 100 gange effekten af dagpengereformen. Det er dobbelt så meget som de samlede udgifter til det danske sundhedsvæsen. Og så er det også det beløb, som det offentlige bruger på indkøb i den private sektor hvert eneste år.

I sidste uge holdt de offentlige indkøbere årsmøde i Aarhus. Det er deres første møde efter, at vi har fået en dansk udbudslov. Jeg har en lille bøn til dem og til resten af udbudsdanmark: Grib mulighederne i den nye lov, brug den klogt!

Udbudsloven giver små og mellemstore virksomheder bedre adgang til de offentlige opgaver. Den giver nye muligheder for at gennemføre udbud fleksibelt og for øget dialog mellem offentlige og private aktører. Samtidig får virksomhederne lettere ved at optimere deres tilbud, fordi ordregiverne allerede i starten af udbuddet skal beskrive præcist, hvordan de vil finde en vinder.

En udfordring ved offentlige udbud er de relativt store omkostninger, der kan være ved at udforme et tilbud på en udbudt opgave. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har undersøgt, hvad der kan gøres for at reducere det problem. Svaret er blandt andet klarere og mere præcise udbudsmaterialer, bedre mulighed for dialog før og under et udbud samt øget anvendelse af e-udbud. Det imødekommes i vidt omfang i den nye lov.

Den nye udbudslov gør det på en række punkter lettere for det offentlige at sende opgaver i udbud og giver en række nye muligheder. Loven indeholder også nogle nye krav til det offentlige. Blandt andet er der noget større krav til præcisionen i den metode, som ordregiveren vil benytte til at udpege vinderen. Og der er krav om, at metoden skal offentliggøres fra start. Samlet set er det en betydelig ændring i ordregivernes hverdag. Det vil være nødvendigt med en tidligere og ofte mere grundig forberedelse af udbuddene og med fokus på udviklingen af relevante evalueringsmodeller.

Det kræver tilvænning, og det kan tage lidt tid, før det finder sin form. Men det er en god investering, fordi udbud kan medføre væsentlige samfundsøkonomiske fordele. Når offentlige ordregivere bliver spurgt, så svarer de, at udbud typisk styrker brugertilfredsheden på de områder, der udsættes for konkurrence. Løsningerne er ofte mere innovative, og det offentlige får mere kvalitet til den samme eller til en lavere pris. Det gælder ikke hver gang - men typisk gør det.

Hertil kommer en ofte overset effekt. Når en kommune første gang skaber konkurrence om en opgave, som den hidtil selv har udført, så får kommunen bedre overblik over området. Det overblik kan den bruge til at opnå en bedre styring af området. Der kan derfor være væsentlige gevinster ved at sende opgaver i udbud, også selv om private leverandører måske ikke vinder opgaven.

På de blødere velfærdsområder ser vi en noget større tilbageholdenhed med at bruge udbud. Selv om der bestemt er kommuner, som er gået et stykke af vejen. Leveringsvigt og dårlig kvalitet kan have synlige og fatale konsekvenser, når det handler om ældre, syge eller børn.  Men det gælder, uanset om det er en privat eller offentlig leverandør, der har det direkte ansvar for at varetage opgaven.

Ambulancedrift, de praktiserende læger og vores tandlæger er alle eksempler på at ”private erhvervsdrivende” leverer helt eller delvist skattefinansierede kernevelfærdsydelser til danskerne. Det samme gælder andre vitale områder. Vi har fx ”udliciteret” produktionen af de fødevarer, vi spiser, og det, vi drikker, til ”private erhvervsdrivende”. Det samme gælder produktionen af den medicin, vi køber på apoteket.

Der burde derfor egentlig ikke være så stor bekymring over at sende andre opgaver på de blødere velfærdsområder i udbud. Udbud kan som nævnt styrke vores produktivitet, også når opgaven ikke overdrages til en privat leverandør. Og hvis flere opgaver skal overtages af private leverandører, så skal de først kunne vise, at det medfører bedre kvalitet og/eller lavere pris – og at leveringssikkerheden lever op til de krav ordregiverne stiller. Det er netop det, den nye udbudslov kan bruges til.

Nu er loven her – tag vel imod den og brug den klogt. Så kan vi få mere service for pengene i en tid, hvor resurserne er knappe. 

Bragt i Børsen 9. februar 2016