Kunderne og samfundsøkonomien vinder på grundig fusionskontrol

Af direktør i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Jakob Hald

Situationen er typisk for problematiske fusioner. To virksomheder slår sig sammen, og konkurrencen hæmmes betydeligt til skade for deres kunder. En sådan fusion skal vi som konkurrencemyndighed forbyde, for konkurrenceloven beskytter kunderne og i sidste ende forbrugerne mod fusioners skadelige effekter.

Avisen Danmark har bragt flere artikler, hvor Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen kritiseres for lange sagsbehandlingstider i fusionssager.

Vi kontrollerer omkring 50 fusioner hvert år, hvor langt de fleste er helt uproblematiske og kan godkendes i løbet af få dage eller uger. Der er cirka 2-3 fusioner, som er problematiske og kræver grundige analyser. Her arbejder vi under lovbestemte tidsfrister, som vi overholder.

Alligevel kan sagsbehandlingen i disse få sager opleves lang for parterne. Det er ikke usædvanligt, at de mener, at netop deres fusion er uproblematisk for konkurrencen, og at de derfor ikke er specielt velforberedte på, at de skal levere de oplysninger, som er nødvendige for at sætte uret i gang og substansbehandle sagen.  

Når vi finder konkurrenceproblemer ved en fusion, er det ofte knyttet til, at den vækker alvorlige bekymringer hos parternes kunder eller samarbejdspartnere. Vi skal så finde ud af, hvem der har ret, undersøge markedsstrukturer, analysere prisdannelse og meget mere. I sidste ende skal vi kunne løfte bevisbyrden for vores afgørelse – uanset om det er en godkendelse eller et forbud. Peger pilen mod et forbud er det op til parterne, om de vil finde en løsning – for eksempel frasalg – som gør, at vi alligevel kan godkende fusionen.

Det tager alt sammen tid, og vi er meget opmærksomme på, at det er kostbar tid for virksomhederne. Derfor har vi etableret en særlig fusionsenhed, og vi har opsat ret strikse mål for vores egne svartider. Når afgørelsen er truffet, inviterer vi parterne til en evaluering, hvor vi beder om input til forbedringer.

Undervejs i sagsbehandlingen lægger vi vægt på, at være tilgængelige og mødes med parterne og deres rådgivere, som ofte er advokater med speciale i konkurrenceret.  Vi mødes også med andre relevante aktører. I den nylig godkendte lægemiddelfusion mellem Orifarm og Takeda havde vi møder med parterne en eller flere gange om ugen. På møderne er det vores klare sigte at være dialogsøgende og pragmatiske, så længe de konkurrencemæssige betænkeligheder håndteres.

Det undrer mig derfor, når underdirektør i Dansk Industri Kim Haggren i artiklerne i Avisen Danmark giver udtryk for, at konkurrencemyndighederne generelt lukker sig mere om sig selv. Det er heller ikke det indtryk, vi får på de nævnte evalueringsmøder eller af de foreliggende eksterne evalueringer af os og vores fusionsenhed.

I en ny evaluering fra Global Competition Review (2021) konkluderes blandt andet, at vores behandling af de uproblematiske fusioner generelt er ”effektiv og forløber gnidningsløst”. Og vi kan ikke genkende, at vi skulle være langsommere end de andre konkurrencemyndigheder til at behandle problematiske fusioner.

Men fusionskontrol er en konfliktfyldt disciplin, og vi arbejder løbende med at forbedre os på de områder, hvor vi møder berettiget kritik. Vi samarbejder med vores søstermyndigheder i de nordiske lande om best practise, ligesom vi får gode input fra EU’s fusionsgruppe, hvor vi sidder i formandskabet.

Vi er således meget opmærksomme på, at en effektiv fusionskontrol er vigtig. Ofte er der store beløb på spil for de virksomheder, der ønsker at fusionere. Det er der også for deres kunder og konkurrenter, for forbrugerne og for samfundsøkonomien. Vi har ingen interesse i, om afgørelsen bliver den ene eller den anden - kun i at afgørelsen bliver den rigtige.

Bragt i Avisen Danmark 30. april 2021