Øvrige nyheder

Høring af indberetningsvejledninger mv.

 

Høring af indberetningsvejledning til økonomiske rammer

Den samlede, reviderede vejledning til brug for dette års indberetning til økonomiske rammer er nu i høring. Et af de væsentlige nye elementer i år er en ny metode for indregning af nye periodevise driftsomkostninger. Revisionsinstruks og reviderede revisorerklæringer er også i høring.

Høringsfristen er mandag d. 10. februar 2020. Høringssvar skal sendes til vand@kfst.dk.

>Gå til ’Høringer’ – Indberetningsvejledning til økonomiske rammer

Det nye element vedr. skat som følge af Højesterets domme af 8. november 2018 har været i særskilt høring i perioden 10. til 17. januar 2020, og høringssvar er indarbejdet i det endelige afsnit i vejledningen.

Høring af indberetningsvejledning til benchmarking af drikkevandsselskaber

Det er i år drikkevandsselskaber med en debiteret vandmængde over 800.000 m3, der skal benchmarkes. Nogle af de nye elementer i vejledningen angår

  • Nye kategorier i CAPEX-arket
  • Indberetning af to års data
  • Praksisændringer for øvrige aktiver og særlige forhold

Høringsfristen er mandag d. 10. februar 2020. Høringssvar skal sendes til vand@kfst.dk.

>Gå til ’Høringer’ – Vejledning i indberetning til benchmarking

Nye genanskaffelsespriser og kategorier for elektroniske målere har været i særskilt høring i perioden 10. til 20. december 2019. I finder det endelige metodepapir og det tilhørende høringsnotat.

Husk tilmelding til vejledningsmøderne 4. og 5. februar

Vi minder om, at vi afholder to vejledningsmøder hhv. i Skanderborg og Valby i løbet af høringsperioden for indberetningsvejledningerne. Tilmelding til vejledningsmøderne sker via vand@kfst.dk. Ved tilmelding skal I angive ’Vejledningsmøde’ og sted (’Skanderborg’ eller ’Valby’) i emnefeltet.

Tilmeldingsfristen er fredag d. 31. januar 2020.

Dato

Tidspunkt

Sted

4. februar 2020

Kl. 13.00-16.00

DANVA Vandhuset
Godthåbsvej 83
8660 Skanderborg

5. februar 2020

Kl. 13.00-16.00

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen
Carl Jacobsens Vej 35
2500 Valby

 

Ny håndtering af for sen indberetning

Vi skal hvert år fastsætte økonomiske rammer inden d. 15. oktober og sende udkast til afgørelserne inden d. 15. september. Vi er forpligtede til at overholde fristerne for at I som vandselskaber kan nå at indrette jer på afgørelserne for de kommende år. For at kunne træffe afgørelser af en tilfredsstillende kvalitet inden for fristerne er vi afhængig af, at I overholder indberetningsfristen i VandData d. 15. april og jeres høringsfrister.

Vi vil fremover administrere mere restriktivt end tidligere, når fristerne ikke overholdes. Vi henstiller derfor til, at alle vandselskaber omfattet af den økonomiske regulering overholder fristerne. Læs om vores nye praksis i de to indberetningsvejledninger.

Endelig vejledning om udtræden for mindre forbrugerejede selskaber

Vejledning til mindre forbrugerejede selskaber, der ønsker at træde ud af den økonomiske regulering, har været i høring. Den endelige vejledning er nu klar.

>Gå til ’Vejledninger

Metode til beregning af ”luft”

Vi har offentliggjort vores metodepapir om, hvordan vi beregner den såkaldte ”luft” i vandselskabers indtægtsrammer.

 

VandNyt i din indbakke

Nyhedsbrevet Vandnyt er information fra Vandsektortilsynet til vandselskaber og andre interesserede om prisreguleringen af vandsektoren.