Øvrige nyheder
Årets benchmarkingmodeller til de økonomiske rammer for 2022-2023
Dette års benchmarkingmodeller er nu offentliggjort. Resultatet af benchmarkingen indgår i fastsættelsen af de større spildevandsselskabers individuelle effektiviseringskrav i de økonomiske rammer for 2022-2023. Årets afgørelser om økonomiske rammer bliver offentliggjort på vores hjemmeside senest den .
Offentliggørelsen af dette års benchmarking omfatter et hovedpapir, som beskriver metoden for, hvordan de individuelle effektiviseringskrav fastsættes, samt tilhørende bilag:
- Metode for beregning af individuelle effektiviseringskrav – Benchmarking af spildevandsselskaber til brug for de økonomiske rammer 2022-2023
- Bilag 1 – Data til brug for fastlæggelse af de individuelle effektiviseringskrav (Bilaget bliver opdateret løbende og i takt med, at udkast til afgørelser bliver sendt ud)
- Bilag 2 – Genanskaffelsespriser
- Bilag 3 – Beregning af de korrigerede netvolumenmål
- Bilag 4 – Fronter og outliers i DEA og SFA
- Bilag 5 – Costdriveranalyse
- Bilag 6 – Data til R-koder
- Bilag 7 – R-koder til brug for benchmarking af spildevandsselskaber
Høringsnotat, der adresserer indkomne høringssvar til materialet
Revideret vejledning: Sådan læser du din økonomiske ramme
Vi har i år opdateret vejledningen ”Sådan læser du din økonomiske ramme – større spildevandsselskaber”. Den skal gøre det så let som muligt at læse og forstå årets afgørelser og tilhørende bilag.
Den opdaterede vejledning henvender sig til større spildevandsselskaber, der i år får nye økonomiske rammer. Øvrige selskabstyper kan bruge de tilsvarende vejledninger, der angår jeres seneste udmeldte økonomiske ramme, og som I i år får statusmeddelelse på i år. I kan se disse vejledninger under ”Historisk materiale” på vores hjemmeside.
Vejledningerne er tilgængelige på vores hjemmeside.
Opdater oplysninger i VandData
Husk at jeres oplysninger i VandData skal være opdaterede, så vi altid har de rigtige oplysninger til brug for vores sagsbehandling.
Under Selskabsoplysninger i VandData har I mulighed for at angive en e-mail til fx jeres selskabs hovedpostkasse. I bedes gennemgå og opdatere oplysningerne. I kan samtidig angive jeres EAN-nr., hvis I ønsker at modtage faktura elektronisk fra os via jeres EAN-nr. i fremtiden.
Under Kontaktoplysninger i VandData kan I se de kontaktpersoner, som I har registreret. I bedes gennemgå denne liste, opdatere mailadresser og telefonnummer samt slette irrelevante kontaktpersoner. I kan samtidig vælge at gøre en bestemt kontaktperson til den primær kontaktperson i jeres selskab.
Vi anvender kontaktoplysningerne fra VandData, når vi sender afgørelser om økonomiske rammer til jer. Vi sender afgørelserne både til jeres selskabs hoved-e-mail samt til jeres primære kontaktperson. Det er derfor vigtigt, at jeres kontaktoplysninger er opdateret, at I har valgt en primær kontaktperson og at der ikke fremgår irrelevante kontaktpersoner for selskabet i VandData.
VandNyt i din indbakke
Nyhedsbrevet Vandnyt er information fra Vandsektortilsynet til vandselskaber og andre interesserede om prisreguleringen af vandsektoren.