Øvrige nyheder
De endelige vejledninger om indberetning til økonomiske rammer, benchmarking og fusion mv. er offentliggjort
De endelige vejledninger om indberetning til økonomiske rammer, benchmarking og fusion mv. har været i høring og er nu tilgængelige på vores hjemmeside. De er til brug for indberetningen i VandData, der er åben fra 1. marts til 15. april 2021.
På vores hjemmeside finder du årets indberetningsvejledning til økonomiske rammer og det tilhørende med svar på høringssvar.
Her finder du også årets indberetningsvejledning til benchmarking, det tilhørende høringsnotat til vejledning om benchmarking med svar på høringssvar og vejledningen om fusion, overtagelser og spaltninger. Vi fik ingen høringssvar til denne.
_______________________________________________
Nyt teknologikatalog for spildevand
Vi har netop offentliggjort et teknologikatalog for spildevand – samme sted som teknologikataloget for drikkevand.
Teknologikatalogernes primære formål er at kortlægge udviklingen i drikke- og spildevandsteknologiernes kvalitet og egenskaber med de tilhørende priser. De er begge udarbejdet i samarbejde med Rambøll.
________________________________
Revideret revisorinstruks og revisorerklæringer til brug for indberetningerne
Den reviderede revisorinstruks og de reviderede revisorerklæringer er nu tilgængelige på vores hjemmeside. De findes under vejledninger, hvor der også ligger følgende yderligere vejledninger til brug for årets indberetning:
- Vejledning til VandData
- Vejledning om udtræden af den økonomiske regulering
- Eksempler på gode ansøgninger om tillæg
- Vejledning om medfinansieringsprojekter
_______________________________________________
CAPEX-ark til brug for benchmarkingen
I år er det de større spildevandsselskaber, der skal benchmarkes. De skal i den forbindelse indberette oplysninger om deres anlægsmasse i selskabernes individuelle CAPEX-ark. CAPEX-arkene skal vedhæftes indberetningen til benchmarking i VandData, hvilket er beskrevet nærmere i ”Vejledning i indberetning til benchmarking – Spildevand”.
På vores hjemmeside finder du de individuelle CAPEX-ark.
VandNyt i din indbakke
Nyhedsbrevet Vandnyt er information fra Vandsektortilsynet til vandselskaber og andre interesserede om prisreguleringen af vandsektoren.