Øvrige nyheder
Kort nyt om VandData og CAPEX-ark
Print-venlige versioner af årets indberetninger
I kan nu finde en print-venlig version af årets indberetning til økonomiske rammer og benchmarking på vores hjemmeside under vejledninger. Der er også link til de print-venlige versioner i VandData under sektionen Vejledninger m.m.
Husk at opdatere jeres rettigheder til VandData
Det er vigtigt, at I opdaterer jeres rettigheder til VandData. Ellers kan I ikke indberette. Vejledning til opdateringen af rettigheder kan findes her.
Hvis du har problemer med log-in
Login på VandData skal i udgangspunktet altid ske med Nemlog-in. Vi oplever dog lige nu, at nogen bliver bedt om at angive brugernavn og adgangskode i stedet for at anvende Nemlog-in.
I dette tilfælde skal I trykke på CTRL + SHIFT + R samtidigt, hvorefter browseren opdaterer. Herefter bliver I bedt om at logge på med Nemlog-in.
CAPEX-ark er opdateret
Vi har opdateret CAPEX-ark på hjemmesiden, da der desværre var en fejl. Hvis I har downloadet CAPEX-ark inden den 2. marts, skal I downloade en ny udgave af CAPEX-arket. Hvis I er startet med at udfylde CAPEX-arket i den fejlbehæftede version, kan I kopiere det udfyldte over i det nye ark. Vi beklager ulejligheden.
VandNyt i din indbakke
Nyhedsbrevet Vandnyt er information fra Vandsektortilsynet til vandselskaber og andre interesserede om prisreguleringen af vandsektoren.