Pressemeddelelse

Praktiserende Dyrlægers Arbejdsgiverforening har overtrådt konkurrenceloven

Konkurrencerådet har i dag afgjort, at Praktiserende Dyrlægers Arbejdsgiverforening har overtrådt konkurrenceloven ved at afskære dyrlægerne fra selv at forhandle aftaler om honorar.

Det fremgår af de Praktiserende Dyrlægers Arbejdsgiverforenings vedtægter, at foreningen har eneret til at forhandle aftaler om honorarer mv. på de praktiserende dyrlægers vegne. Vedtægterne forhindrer private foreninger i at indgå individuelle aftaler med de enkelte dyrlæger, selvom de kan opnå en bedre pris ad denne vej.

Vedtægterne har derfor begrænset dyrlægernes frihed til selv at fastsætte og bruge deres priser til at tiltrække flere kunder. Det vil selvsagt kunne bruges til at blokere for aftaler med honorarer, som foreningen anser for at være ”for lave”.

Afgørelsen kan ses ved at klikke her

Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til kontorchef Finn Juhl Porsborg (72 26 80 34) eller fuldmægtig Lotte Bredahl (72 26 81 77).
 

Pressemeddelelser fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen

Når du tilmelder dig, vil du modtage alle pressemeddelelser fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, herunder om Konkurrencerådets afgørelser, analyser m.v.