Pressemeddelelse
Deloitte bliver trustee for Elsams salg af gasfyret decentral kraftvarmekapacitet
Konkurrencestyrelsen og Elsam har valgt Deloitte som trustee for Elsams salg af gasfyret decentral kraftvarmekapacitet.
Elsam afgav i forbindelse med fusionen med Nesa en række tilsagn. Et af tilsagnene angår salg af Elsams og Nesas gasfyret decentral kraftvarmekapacitet - svarende til 230 MW.
Elsam har i en periode haft mulighed for selv at forestå salget af den gasfyret decentrale kraftvarmekapacitet. Efter udløbet af denne periode er det trustee, der skal gennemføre salget af den resterende kapacitet.
Elsam har efter udløbet af perioden, hvor Elsam selv kunne forestå salget, ikke solgt kraftvarmeværkerne i Nibe, Hanstholm, Ringkøbing, Skjern og Nordborg.
Trustees opgave er at gennemføre salget af Elsams ejerandele i disse kraftvarmeværker.
Deloitte er valgt som trustee bl.a. på baggrund af den erfaring, de har opnået ved køb og salg af en række danske el-virksomheder.
Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til chefkonsulent Carsten Smidt (cs@ks.dk, 72 26 81 73).
Pressemeddelelser fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen
Når du tilmelder dig, vil du modtage alle pressemeddelelser fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, herunder om Konkurrencerådets afgørelser, analyser m.v.