Pressemeddelelse
Annonceringspligt - Hvem - Hvad - Hvor?
Konkurrencestyrelsens udgiver en ny pjece "Annonceringspligt – og hvad så nu?" om reglerne for annonceringspligt af alle offentlige indkøb over 500.000, der træder i kraft 1. juli 2007.
Der er godt nyt til alle, som beskæftiger sig med indgåelse af kontrakter mellem offentlige myndigheder og private virksomheder! I pjecen kan virksomheder, der ønsker at være leverandør til det offentlige, offentlige indkøbere, rådgivere og journalister nu få et hurtigt overblik over de nye annonceringsregler.
Pjecen forklarer bl.a., hvornår et indkøb skal annonceres, hvordan der skal annonceres, og giver samtidig gode råd om, hvordan traktatens principper om ligebehandling og gennemsigtighed bedst overholdes.
Det er vores intention, at pjecen skal være en hjælp til alle de offentlige og private aktører, der står over for at skulle anvende de nye annonceringsregler, siger direktør i Konkurrencestyrelsen Agnete Gersing.
Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til fuldmægtig Kasper Ingemann Larsen (7226 8122) eller kontorchef Pia Ziegler (7226 8025).
Pressemeddelelser fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen
Når du tilmelder dig, vil du modtage alle pressemeddelelser fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, herunder om Konkurrencerådets afgørelser, analyser m.v.