Pressemeddelelse
Konkurrencestyrelsen godkender overtagelse af dagligvaregrossist
Reitangruppen AS/Rema 1000 Danmark A/S’ overtagelse af aktiemajoriteten i Edeka Danmark A/S er blevet godkendt af Konkurrencestyrelsen uden vilkår.
Fusionen vil ikke medføre nævneværdige ændringer i markedsstrukturerne på de berørte markeder. Det drejer sig om dagligvareengrosmarkedet og de tilstødende indkøbs- og afsætningsmarkeder.
Reitangruppen er Norges største detailhandelsgruppe og ejer i Danmark discountkæden Rema 1000 og kioskkæden 7-Eleven.
Edeka Danmark er en af Danmarks større dagligvaregrossister og leverer til frivillige købmandskæder, Rema 1000 kæden samt til kunder i conveniencesektoren.
Baggrundsnotatet kan ses her.
Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til kontorchef Benedikte Havskov Hansen (7226 8035) eller fuldmægtig Klaus Larsen (7226 8108).
Pressemeddelelser fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen
Når du tilmelder dig, vil du modtage alle pressemeddelelser fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, herunder om Konkurrencerådets afgørelser, analyser m.v.