Pressemeddelelse

Konkurrencerådet udsætter afgørelse i fusionssag

Konkurrencerådet har i dag udsat afgørelsen i fusionssagen J. F. Lemvig-Müller Holding A/S’ overtagelse af Brdr. A & O Johansen A/S.

J. F. Lemvig-Müller Holding A/S og Brdr. A & O Johansen A/S har først i den afsluttende fase af fusionsbehandlingen, henholdsvis d. 21. og 22. april, fremsendt nye tilsagnsforslag.

Konkurrencestyrelsen har således ikke haft mulighed for at realitetsbehandle de nye tilsagn inden dagens rådsmøde.

Konkurrencerådet har derfor bemyndiget formandskabet til at udsætte sagen, jf. konkurrencelovens § 12 d, stk. 3.

Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til kontorchef Benedikte Havskov Hansen (72 26 80 35) 
 

Pressemeddelelser fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen

Når du tilmelder dig, vil du modtage alle pressemeddelelser fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, herunder om Konkurrencerådets afgørelser, analyser m.v.