Fakta i fusionssagen mellem J-F. Lemvig-Müller Holding A/S og Brdr. A & O Johansen A/S

Om virksomhederne

• Den 5. december 2007 modtog Konkurrencestyrelsen anmeldelse af J-F. Lemvigh-Müller Holding A/S’ (herefter kaldet LM) køb af samtlige stamaktier samt en andel præferenceaktier i Brdr. A & O Johansen A/S (herefter kaldet AO). LM overtager herved kontrollen i AO.
• Begge virksomheder er teknikgrossister på markederne for salg af VVS-/VA-artikler, el-artikler samt VVT-artikler til professionelle kunder. LM er endvidere også grossist på markedet for salg af stål og metaller til professionelle kunder.
• En fusion mellem LM og AO berører primært markedet for salg af VVS-/VA-artikler til professionelle kunder og markedet for salg af el-artikler til professionelle kunder (herefter hhv. ”VVS-markedet” og ”el-markedet”).
• LM havde i 2006 en årlig omsætning på ca. 7 mia. kr. og beskæftigede knap 1.900 medarbejdere.
• AO havde i 2006 en årlig omsætning på ca. 2,7 mia. kr. og beskæftigede ca. 850 medarbejdere.

Fusionens forventede effekter

• På VVS-markedet ville fusionen føre til, at 4 store landsdækkende grossister reduceredes til 3: den fusionerede virksomhed, Brdr. Dahl og Sanistål. De 3 virksomheder ville til sammen stå for mere end 80 pct. af markedet.
• På el-markedet ville fusionen føre til, at de 3 grossister med landsdækkende filialnet på el-markedet reduceredes til 2: den fusionerede virksomhed og Solar. De 2 virksomheder ville til sammen stå for mere end 85 pct. af markedet.
• En fusion mellem LM og AO ville øge sandsynligheden for, at priserne ville blive hævet og at der ville blive konkurreret mindre aggressivt om kunderne på begge markeder pga. den høje koncentration og den høje gennemsigtighed. De tre hhv. to store grossister på VVS-markedet og el-markedet ville efter fusionen have meget nemt ved at følge hinandens priser og adfærd.
• Virksomhederne ville efter fusionen vide, at det ikke kan betale sig at søge at vinde markedsandele ved at sætte priserne ned. Den tætte kundekontakt og den høje gennemsigtighed betyder at konkurrenterne hurtigt opdager prisændringer og kan følge efter. En aggressiv prisstrategi kan derfor forventes at give fald i indtjeningen i stedet for erobring af nye kunder, fordi de resterende 1-2 virksomheder med meget høj sandsynlighed hurtigt vil gøre gengæld. Derfor ville det efter en fusion kunne betale sig for virksomhederne at fastholde eller hæve priserne og konkurrere mindre aggressivt om kunderne.
• Langt hovedparten af de virksomheder, som er kunder hos VVS- og el-grossisterne, er mindre virksomheder, der benytter sig af dag-til-dag levering af mindre ordrer. De har ikke en købermagt, der kan udgøre en modvægt til de store virksomheder på grossistmarkedet ved fx at kræve lavere priser for store partier eller søge mod udenlandske leverandører.
• Der er i forvejen store adgangsbarrierer til markedet, hvilket forhindrer nye konkurrenter i at komme ind. Den potentielle konkurrence er derfor begrænset. Det skyldes bl.a., at kunderne stiller høje krav til serviceniveau, geografisk dækning og sortimentsbredde. Barriererne ses fx ved, at nye grossister ikke har taget betydende markedsandele indenfor de sidste 5-10 år, med mindre det er sket ved opkøb af eksisterende grossister. En fusion vil skabe endnu større adgangsbarrierer, fordi der derved forsvinder en interessant opkøbsmulighed for udefrakommende konkurrenter.
• Alt i alt betyder det, at sandsynligheden for at de tilbageværende store grossister vil hæve priserne og konkurrere mindre aggressivt om hinandens kunder efter fusionen, vil være stor og større, end hvis fusionen forbydes.

Vurderingskriterier

• Ifølge konkurrencelovens § 12 c, stk. 2 skal en fusion godkendes, hvis den ikke hæmmer den effektive konkurrence betydeligt. En fusion, der hæmmer den effektive konkurrence betydeligt, navnlig som følge af skabelsen eller styrkelsen af en dominerende stilling, skal forbydes
• Vurderingskriteriet er ens for sager, hvor fusionen henholdsvis godkendes eller forbydes. Konkurrencemyndigheden skal fremlægge de fornødne data, der kan begrunde, at myndigheden træffer den pågældende afgørelse.
• I fusionssager vurderer Konkurrencestyrelsen altid, om der kan indgås tilsagnsaftaler med virksomhederne – fx om frasalg – som betyder, at de negative effekter ved fusionen bliver ophævet. Tilsagnsmuligheder har også været drøftet i denne sag, men de tilsagn, parterne har tilbudt i den aktuelle sag, vil ikke kunne løse de konkurrenceproblemer, som fusionen ville skabe.