Pressemeddelelse
Konkurrencestyrelsen godkender Freie und Hansestadt og Schleswig-Holsteins overtagelse af HSH Nordbank AG
Freie und Hansestadt og Schleswig-Holsteins overtagelse af HSH Nordbank AG er blevet godkendt af Konkurrencestyrelsen uden vilkår.
Fusionen godkendes, da det er Konkurrencestyrelsens vurdering, at fusionen samlet set ikke hæmmer den effektive konkurrence betydeligt, jf. konkurrencelovens § 12c, stk. 1, jf. stk. 2, 1. pkt.
Efter at have gennemgået fusionen vurderer Konkurrencestyrelsen, at den ikke vil medføre betydelige ændringer i markedsstrukturerne på de berørte finansielle markeder.
Da de to tyske forbundsstater hverken direkte eller indirekte er aktive på det danske marked, sker der ingen tilvækst i parternes markedsandele som følge af fusionen. Konkurrencen på de berørte markeder bliver således ikke hæmmet.
Se også baggrundsnotat for fusionens godkendelse
Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til fuldmægtig Sarah Ahmad (72 26 80 40).
Pressemeddelelser fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen
Når du tilmelder dig, vil du modtage alle pressemeddelelser fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, herunder om Konkurrencerådets afgørelser, analyser m.v.