Pressemeddelelse
Konkurrencestyrelsen hilser regeringens udvalg om konkurrencelovgivningen velkommen
Der er tale om en klar misforståelse, når Børsen i dagens artikler skriver, at regeringen lægger op til at svække kursen i konkurrencesager.
Økonomi- og Erhvervsminister Lene Espersen har i en pressemeddelelse i dag bla. udtalt:
- Udvalgets arbejde skal medvirke til at styrke konkurrencen i Danmark og dermed understøtte den gode indsats, som Konkurrencestyrelsen står i spidsen for.
- Der skal ikke herske tvivl om, at linjen i konkurrencepolitikken er den samme. Vi skal og vil fortsat føre en stram kurs overfor de virksomheder, der bryder loven.
Konkurrencestyrelsens direktør Agnete Gersing hilser regeringens udvalg om konkurrencelovgivningen velkommen:
- Jeg er glad for, at Økonomi- og Erhvervsminister Lene Espersen vil styrke konkurrencen i Danmark.
- Det udvalgsarbejde, som regeringen har besluttet at iværksætte vil skabe et godt afsæt for yderligere at styrke Konkurrencestyrelsens arbejde.
- Konkurrencestyrelsen arbejder løbende med at informere om konkurrencereglerne og sikre en god dialog med virksomhederne - samtidigt med at loven håndhæves effektivt.
- Jeg er glad for, at vi nu får lejlighed til i en bred kreds at vurdere, om indsatsen kan tilrettelægges endnu bedre end i dag.
Pressemeddelelser fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen
Når du tilmelder dig, vil du modtage alle pressemeddelelser fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, herunder om Konkurrencerådets afgørelser, analyser m.v.