Pressemeddelelse

Konkurrencestyrelsen påbegynder en analyse af dagligvarebranchen

Konkurrencestyrelsen gennemførte i foråret 2009 en analyse af forbrugerpriserne på mælk, smør og brød. Analysen tydede på, at konkurrencen mellem supermarkederne ikke er effektiv. Som opfølgning på denne analyse iværksætter Konkurrencestyrelsen nu en analyse af konkurrencen i dagligvarebranchen.

Analysen vil omfatte både leverandør- og detailleddet og vil blandt andet sætte fokus på samarbejdet og konkurrencekulturen i branchen. Styrelsen regner med, at analysen vil blive offentliggjort ultimo 2010.

For yderligere oplysninger kontakt kontorchef Benedikte Havskov Hansen (7226 8035) eller fuldmægtig Tine Skovlund (7226 8083).

Pressemeddelelser fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen

Når du tilmelder dig, vil du modtage alle pressemeddelelser fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, herunder om Konkurrencerådets afgørelser, analyser m.v.