Pressemeddelelse

Forbrugerstyrelsen lancerer ny sprogbrug i klagesager

Kommunikationen skal ned i øjenhøjde med forbrugerne og de erhvervsdrivende, og udtrykket skal være mere moderne. Det er tanken bag den nye sprogpolitik, som netop er indført.

”De” bliver erstattet med ”du”, og udtryk som ”klager” og ”indklagede” bliver helt kasseret. Forbrugerrettighedsenheden, der behandler sager til Forbrugerklagenævnet, har netop lanceret en ny sprogpolitik.

"Vi måtte erkende, at tiden var løbet fra os, og at der skulle ske noget nyt. Det sprog, vi hidtil har brugt, afspejlede ikke, hvordan man kommunikerer med hinanden i dag. Det var ikke moderne nok,"

siger souschef i forbrugerrettighedsenheden, Lars Arent.

Han tilføjer, at forbrugere og erhvervsdrivende med den nye sprogpolitik vil opleve, at de er i tættere dialog med de jurister, der behandler deres sager.

For yderligere oplysninger, kontakt: kontorchef Lene Høg Jensen
Tlf.: 32669254

Pressemeddelelser fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen

Når du tilmelder dig, vil du modtage alle pressemeddelelser fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, herunder om Konkurrencerådets afgørelser, analyser m.v.