Pressemeddelelse
Forsyningssekretariatet skal behandle en afgørelse om prislofter for 2011 igen
Konkurrenceankenævnet har truffet afgørelse i de første tre klagesager ud af ca. 130 klager over Forsyningssekretariatets fastsatte prislofter for 2011.
To af Forsyningssekretariatets afgørelser blev stadfæstet, mens én blev hjemvist til fornyet behandling.
Konkurrenceankenævnet har således bl.a. stadfæstet, at selskaberne ikke kan beholde en større del af deres overdækning som arbejdskapital, da den skal anvendes til at reducere prisloftet. Konkurrenceankenævnet har også stadfæstet, at et selskab skal kunne redegøre for de skøn, der er foretaget i deres åbningsbalance, for at værdierne kan indregnes i åbningsbalancen.
Den sag, der er hjemvist, betyder, at Forsyningssekretariatet nu skal tage fornyet stilling til et selskabs åbningsbalance. Selskabet har ønsket en anden klassificering af selskabets sommerhusområder, end den der følger af sekretariatets vurdering.
Hjemvisningen er sket med henblik på, at Forsyningssekretariatet kan opstille klare kriterier for, hvornår der kan gives dispensation fra hovedreglen om, at ledningsnet i sommerhusområder prisfastsættes som landzone. Selskabet ønsker således en prissætning af anlægsaktiverne i sommerhusområdet på lige fod med en prissætning i byzone.
Læs mere om Konkurrenceankenævnets kendelser i Forsyningssekretariatets nyhedsbrev Vandnyt.
Pressemeddelelser fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen
Når du tilmelder dig, vil du modtage alle pressemeddelelser fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, herunder om Konkurrencerådets afgørelser, analyser m.v.