Fakta om prislofter 2012 for danske vandselskaber

Forsyningssekretariatet fastsætter individuelle prislofter for vandselskaber, der leverer, behandler eller transporterer vand eller spildevand til forbrugere og virksomheder.

Prislofterne skal sikre, at:

• forbrugere og virksomheder ikke betaler for meget for drikke- og spildevand
• selskaberne har tilstrækkelige midler til at drive deres net
• selskaberne løbende effektiviserer deres drift.

Prislofterne udgør en ramme for, hvor store indtægter selskaberne må have - og dermed en ramme for priserne på vand og spildevand.

Forsyningssekretariatet sætter prislofter for de største vandselskaber i Danmark – for øjeblikket er der 326 selskaber. Prislofterne er resultat af den nye vandsektorlov, der trådte i kraft i 2009.

Selskaberne fik første gang tildelt prislofter for 2011, og prislofterne for 2012 indeholder for første gang krav om effektivisering.

Forsyningssekretariatet blev etableret i august 2009 og er en del af Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.

Lavere prislofter til selskaber med mindst effektivitet
Prislofterne for 2012 er de første, hvor der er indregnet et individuelt krav om, at selskaberne skal blive mere effektive. Effektiviseringskravet er beregnet ved at benchmarke selskaberne op mod hinanden. I praksis sammenlignes selskabernes omkostninger, så det enkelte selskabs effektivitet bliver sat i forhold til de øvrige selskabers. På baggrund af sammenligningen har en række selskaber fået reduceret deres prislofter. De mest effektive selskabers prislofter er ikke berørt af effektivitetskrav.

Sammenligningen tager højde for en række forhold, som kan påvirke det enkelte selskabs omkostningsniveau. For eksempel har nogle selskaber et stort ledningsnet at vedligeholde. Det bliver indregnet, så selskabets omkostninger bliver sammenlignelige med selskaber, der har mindre ledningsnet at vedligeholde. De forhold, som har primær betydning for forskelle i selskabernes omkostningsniveau, er fastsat af Forsyningssekretariatet i dialog med vandselskaberne og deres brancheorganisation DANVA.

For de mindst effektive selskaber med et prisloft, der er højere end selskabets faktiske omkostninger, sænker Forsyningssekretariatet ikke prisloftet mere end til 95 procent af de faktiske driftsomkostninger. De mindst effektive selskaber med faktiske driftsomkostninger, der ligger over prisloftet, får sænket prisloftet med højst 5 procent af prisloftet. Det sikrer, at der ikke stilles krav, som er umulige at opfylde for de enkelte selskaber.

Prislofter 2012
De mindst effektive selskaber får et nedslag i de priser, de må opkræve for vand og spildevand. I alt 280 spilde- og drikkevandsselskaber får sænket deres prislofter med sammenlagt 334 millioner kroner.
Spildevandsselskabernes prislofter sænkes med i gennemsnit 5,7 procent, mens drikkevandsselskabernes prislofter sænkes med gennemsnitlig 7,6 procent.

Tabel: Effektiviseringskrav for spildevand og drikkevand

Gennemsnitlige vandpriser for 2012
I 2012 bliver den gennemsnitlige maksimale pris på spildevand 27,96 kroner pr. kubikmeter. For drikkevand er prisen i gennemsnit højst 15,64 kroner pr. kubikmeter. I prislofterne for 2012 falder den maksimale gennemsnitspris på spildevand med gennemsnitlig 3 procent, og den maksimale drikkevandpris bliver sænket gennemsnitligt med 2 procent på grund af effektiviseringskravet.

Selv om effektivitetskravet fører til sænkning af et selskabs prisloft betyder det ikke nødvendigvis, at vandprisen samlet set falder. Prislofterne indeholder også beløb, som skal dække nødvendige investeringer samt almindelige pris- og lønstigninger. Derfor kan priserne på vand stige, selv om et selskab har fået sænket sit prisloft med krav om effektivisering.

Tilbage til pressemeddelelse