Pressemeddelelse

Presseinvitation til “European Competition and Consumer Day”

Gennem flere år har EU-formandskabet arrangeret en europæisk konkurrencedag. Danmark fortsætter traditionen og sætter med ”European Competition and Consumer Day” fokus på, hvordan stærkere konkurrence og forbrugerforhold kan styrke væksten i Europa. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen er vært ved konferencen den 8. marts 2012.

På konferencen taler erhvervs- og vækstminister Ole Sohn, konkurrencekommissær Joaquín Almunia og forbrugerkommissær John Dalli.

Blandt andre talere vil være cheføkonom i OECD, Jørgen Elmeskov, som holder et indlæg om de lovmæssige barrierer for konkurrence. Og formanden for Office of Fair Trading, Philip Collins, vil blandt andet tale om Storbritanniens erfaringer med sanktioner mod brud på konkurrencereglerne.

Direktør i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Agnete Gersing, siger:

Det er lykkedes os at sammensætte et program med de personer, som har størst indflydelse på konkurrence- og forbrugerforhold i Europa. Jeg håber, at dagen vil give inspiration til, hvordan konkurrencen kan få bedre vilkår i Danmark og i hele EU, så forbrugerne kan få lavere priser og flere valgmuligheder.

Konkurrence og aktive forbrugere er en vigtig drivkraft for vækst og nye muligheder – også i en svær økonomisk tid. Jo bedre vi forstår at skabe effektive markeder, desto større gevinster vil samfundet få.

På dagen holdes en pressebriefing, hvor journalister får mulighed for at stille spørgsmål til de to EU-kommissærer.

Journalister kan tilmelde sig konferencen her

Læs mere om konferencen her

For yderligere information kontakt kommunikationschef Hanne Arentoft i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen på telefon 41 71 50 98. 

Pressemeddelelser fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen

Når du tilmelder dig, vil du modtage alle pressemeddelelser fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, herunder om Konkurrencerådets afgørelser, analyser m.v.