Pressemeddelelse

Fem nye pjecer: Bliv klogere på udbud

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen udgiver fem pjecer om reglerne for EU-udbud, annoncering og licitation.

Formålet med pjecerne er, at myndigheder, virksomheder, journalister og andre, der ønsker at blive klogere på udbud, på nem vis kan danne sig et overblik over reglerne.

Virksomheder, der ønsker at byde på en opgave, får for eksempel en tjekliste med konkrete råd til, hvordan de udarbejder et tilbud. På den måde undgår virksomhederne at blive erklæret ude af konkurrencen om opgaven, fordi tilbuddet ikke overholder ordregivers krav.

I løbet af april og maj besøger Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen de fem regionale væksthuse for at vejlede om udbudsreglerne.

For yderligere information kontakt kommunikationschef i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Hanne Arentoft, på telefon 41 71 50 98.

 

 

Pressemeddelelser fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen

Når du tilmelder dig, vil du modtage alle pressemeddelelser fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, herunder om Konkurrencerådets afgørelser, analyser m.v.