Pressemeddelelse
Danske fængsler er forholdsvis dyre i drift
Det koster dobbelt så meget at drive danske fængsler som tyske, og en halv gang mere at drive danske fængsler end engelske. Det viser analysen ”Muligheder og potentialer ved at skabe konkurrence om fængselsdrift” fra Rådet for Offentlig-Privat Samarbejde.
Analysen viser også, at hollandske fængsler er lidt dyrere at drive end danske. Det kendetegner dansk og hollandsk fængselsdrift, at kun få driftsopgaver er udsat for konkurrence, mens der er konkurrence om betydeligt flere opgaver i Tyskland og især i England, hvor konkurrence er en drivkraft for udviklingen på området.
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen er sekretariat for Rådet for Offentlig-Privat samarbejde.
Læs pressemeddelelse fra Rådet for Offentlig-Privat Samarbejde
Læs hele analysen ”Muligheder og potentialer ved at skabe konkurrence om fængselsdrift”.
Pressemeddelelser fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen
Når du tilmelder dig, vil du modtage alle pressemeddelelser fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, herunder om Konkurrencerådets afgørelser, analyser m.v.