Pressemeddelelse

EU-Kommissionen undersøger behovet for at styrke konkurrencemyndigheder

EU-Kommissionen undersøger behovet for at styrke de nationale konkurrencemyndigheders håndhævelse af EU-konkurrencereglerne. Kommissionen beder alle interesserede besvare et spørgeskema.

EU-Kommissionen har peget på en række indsatsområder, der kan styrke de nationale konkurrencemyndigheders håndhævelse af EU konkurrencereglerne.

Kommissionen har nu indledt en offentlig høring. Kommissionen ønsker synspunkter fra alle borgere og interesserede organisationer, særligt interesserede parter, som beskæftiger sig med konkurrenceanliggender, herunder virksomheder, juridiske og økonomiske rådgivere, erhvervsorganisationer og personer fra universiteter med videre.

Svar på undersøgelsen skal sendes direkte til Kommissionen senest den 12. februar 2016.

Udfyld EU-Kommissionens spørgeskema

De nationale konkurrencemyndigheder i EU har siden 2004 anvendt EU-konkurrencereglerne i sager med samhandelspåvirkning.

 

Pressemeddelelser fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen

Når du tilmelder dig, vil du modtage alle pressemeddelelser fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, herunder om Konkurrencerådets afgørelser, analyser m.v.