Pressemeddelelse

Konkurrencerådet politianmelder vejstribekonsortium

Konkurrencerådet har meldt virksomhederne LKF Vejmarkering og Eurostar Danmark til Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet (SØIK) med henblik på at få en strafferetlig vurdering af sagen.

I februar 2014 udbød Vejdirektoratet kørebaneafmærkningen i tre distrik-ter i Danmark: Syddanmark, Sjælland og Hovedstaden. LKF Vejmarke-ring og Eurostar Danmark gik sammen om at byde på opgaven gennem Dansk Vejmarkerings Konsortium.  

Konkurrencerådet vurderede i juni 2015, at LKF Vejmarkering og Euro-star har begrænset konkurrencen mellem sig ved at indgå konsortieaftalen og byde sammen på udbuddet. Samtidig påbød Konkurrencerådet de to virksomheder straks at ophøre med samarbejdet og fremover afstå fra lignende konkurrencebegrænsende aftaler.

Konkurrenceankenævnet har i april 2016 stadfæstet Konkurrencerådets afgørelse. 

Læs Konkurrenceankenævnets kendelse her

Læs Konkurrencerådets afgørelse fra 2015 her

For yderligere information kontakt kommunikationschef i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Hanne Arentoft, på telefon 41 71 50 98.

Pressemeddelelser fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen

Når du tilmelder dig, vil du modtage alle pressemeddelelser fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, herunder om Konkurrencerådets afgørelser, analyser m.v.