Pressemeddelelse

Tre analyser med fakta om konkurrencen i byggeriet

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen offentliggør tre analyser, der har fokus på konkurrencen og produktiviteten i byggesektoren. De er alle tre udarbejdet af uafhængige konsulenthuse for Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.

Direktør i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Jakob Hald siger:

Byggeriet udgør en vigtig del af dansk økonomi. Styrket konkurrence og produktivitet i sektoren vil styrke konkurrenceevnen og være til gavn for forbrugerne.

Som led i vores fokus på konkurrencen i byggesektoren har vi fået udarbejdet tre analyser. Vi ser dem som gode faktuelle input til fremtidige drøftelser om produktivitet og konkurrence i byggesektoren.
 

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har fået udarbejdet tre analyser med fokus på områder, der kan have betydning for konkurrencen i bygge- og anlægssektoren. De tre analyser er:

Priskuranter i bygge- og anlægssektoren - udarbejdet af Incentive - viser, at priskuranter (mindsteløn for akkordarbejder) kan hæmme anvendelsen af nye arbejdsmetoder og materialer, og svække konkurrencen på pris. Det kan svække produktiviteten i sektoren.

Frivillige mærkningsordninger i dansk byggeri - udarbejdet af Cowi – viser, at frivillige mærkningsordninger kan fordyre byggeriet og begrænse konkurrencen. En frivillig mærkningsordning er et mærke, som producenten har skabt og brugt i den pågældende branche uden indblanding fra det offentlige. 

Potentiale for direkte samhandel i byggesektoren – udarbejdet af Cowi -viser, at det er billigere at handle direkte med producenter og leverandører af byggematerialer, men også at der kan være andre fordele ved at handle gennem en grossist.

Læs analysen ”Priskuranter i bygge- og anlægssektoren” 
Læs analysen ”Frivillige mærkningsordninger i dansk byggeri” 
Læs analysen ”Potentiale for direkte samhandel i byggesektoren” 

For yderligere information kontakt Kommunikationschef i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Hanne Arentoft, på tlf. 41 71 50 98.


Pressemeddelelser fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen

Når du tilmelder dig, vil du modtage alle pressemeddelelser fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, herunder om Konkurrencerådets afgørelser, analyser m.v.