Pressemeddelelse

Konkurrencerådet udsætter realkreditanalyse til primo 2017

Analysen af konkurrencen på realkreditmarkedet, som Konkurrencerådet har sat i værk, ventes nu offentliggjort i begyndelsen af 2017

For at sikre en fornuftig proces er offentliggørelsen af analysen af konkurrencen på realkreditmarkedet udsat til begyndelsen af 2017. Tidligere har Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen oplyst, at analysen var planlagt til at udkomme inden udgangen af november.

Konkurrencerådet igangsatte i marts 2016 en analyse af konkurrencen på realkreditmarkedet efter opfordring fra erhvervs- og vækstminister, Troels Lund Poulsen. Analysen ventes blandt andet at indeholde konkrete anbefalinger til, hvordan konkurrencen på realkreditmarkedet kan styrkes.

Konkurrencerådet og Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen udgør til sammen en uafhængig konkurrencemyndighed, som udarbejder selvstændige analyser.

For yderligere information, kontakt kommunikationschef i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Hanne Arentoft, på tlf. 4171 5098.

 

Pressemeddelelser fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen

Når du tilmelder dig, vil du modtage alle pressemeddelelser fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, herunder om Konkurrencerådets afgørelser, analyser m.v.