Pressemeddelelse

Ny frist for afgørelse af fusion mellem JP/Politiken og Børsen

Senest 31. januar 2017 skal Konkurrencerådet træffe afgørelse om den planlagte fusion mellem JP/Politikens Hus A/S og Dagbladet Børsen.

Fusionen mellem de to medievirksomheder skulle være afgjort senest 4. januar, men fristen for afgørelsen er nu forlænget til 31. januar 2017.

Den nye frist er fastsat efter konkurrencelovens § 12 d, stk. 3. I bestemmelsen står, at fristen kan forlænges med op til 20 hverdage, hvis en eller flere af de deltagende virksomheder foreslår tilsagn på et tidspunkt, hvor der er mindre end 20 hverdage tilbage til at behandle fusionen.

Fristen kan fortsat forlænges under særlige omstændigheder.

For yderligere information, kontakt kommunikationschef i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Hanne Arentoft på telefon 41 71 50 98.

 

Pressemeddelelser fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen

Når du tilmelder dig, vil du modtage alle pressemeddelelser fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, herunder om Konkurrencerådets afgørelser, analyser m.v.