Pressemeddelelse
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har bidraget til ny forbrugerpolitisk strategi
Regeringen har i dag lanceret sin forbrugerpolitiske strategi ”Forbruger i en digital verden.” Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har deltaget i forarbejdet til strategien.
I forbindelse med regeringens netop offentliggjorte forbrugerpolitiske strategi har Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen gennemgået al forbrugerrettet regulering i Danmark.
Formålet har været, at skabe bedre rammer for aktive forbrugervalg og mindske uforholdsmæssige byrder for virksomhederne. Gennemgangen er foretaget med brug af indsigter fra adfærdsvidenskaben. Arbejdet har resulteret i foreløbig 12 konkrete initiativer, som indgår i den forbrugerpolitiske strategi.
Regeringens forbrugerpolitiske strategi indeholder i alt 24 konkrete initiativer. Målet er at gøre det nemmere for forbrugerne at træffe gode valg for dem selv i en digital verden.
Se ministerens pressemeddelelse om den forbrugerpolitiske strategi
For yderligere information:
Kontakt kommunikationschef i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Hanne Arentoft, på telefon 41 71 50 98.
Pressemeddelelser fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen
Når du tilmelder dig, vil du modtage alle pressemeddelelser fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, herunder om Konkurrencerådets afgørelser, analyser m.v.