Pressemeddelelse
Styrket samarbejde om konkurrencesager i Norden
Danmark har nu tiltrådt en ny nordisk aftale om samarbejde mellem konkurrencemyndigheder. Formålet med aftalen er at styrke samarbejdet om efterforskning af konkurrencesager.
Aftalen giver de nordiske konkurrencemyndigheder mulighed for at indhente oplysninger og udføre kontrolundersøgelser for hinanden. Hidtil har det kun været muligt, hvis det andet nordiske land var medlem af EU, og sagen havde samhandelspåvirkning. Også konkurrencemyndighederne i Sverige og Finland har tiltrådt aftalen.
Aftalen afløser en tidligere aftale mellem Danmark, Sverige, Norge og Island om udveksling af fortrolige oplysninger. Denne aftale er fortsat gældende med Norge og Island, som endnu ikke har tiltrådt den nye aftale.
For yderligere information, kontakt kommunikationschef i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Hanne Arentoft på telefon 41 71 50 98.
Links
Pressemeddelelser fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen
Når du tilmelder dig, vil du modtage alle pressemeddelelser fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, herunder om Konkurrencerådets afgørelser, analyser m.v.