Pressemeddelelse

Advokatanalyse er kun i udkast

Flere medier har skrevet om Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens analyse af advokatbranchen. Analysen er alene et udkast, som ikke er endeligt godkendt af Konkurrencerådet.

Konkurrencerådet har igangsat en analyse af konkurrencen i den danske advokatbranche. Et udkast til analysen har været i fortrolig høring hos relevante parter med henblik på at kvalitetsteste beskrivelser, analyser og anbefalinger.

Vi er blevet opmærksomme på, at en bredere kreds har fået adgang til analysen. Det skal derfor bemærkes, at analysens indhold ikke er endeligt og kan blive ændret.

Vi opfordrer venligst til, at interesserede afventer den endelige analyse. Konkurrencerådet har ikke endeligt godkendt analysens indhold og konklusioner. Det ventes, at den endelige analyse offentliggøres i indeværende år. Først herefter vil Konkurrencerådet kommentere analysen.

Faktaboks

Til sammen udgør Konkurrencerådet og Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen en uafhængig konkurrencemyndighed, som kan udarbejde selvstændige konkurrenceanalyser.

 

Pressemeddelelser fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen

Når du tilmelder dig, vil du modtage alle pressemeddelelser fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, herunder om Konkurrencerådets afgørelser, analyser m.v.