Pressemeddelelse
VVS-virksomhed får bøde på 50.000 kroner for at koordinere tilbud
Retten i Helsingør har idømt Nivå VVS Teknik ApS en bøde på 50.000 kroner for at have koordineret tilbud med en konkurrent i forbindelse med et VVS-udbud i Fredensborg Kommune. To personer er også dømt for deres medvirken til overtrædelsen.
Retten i Helsingør har idømt Nivå VVS Teknik ApS en bøde på 50.000 kroner for at overtræde konkurrenceloven. En ledende medarbejder fra virksomheden er samtidig idømt en personlig bøde på 10.000 kroner for at have medvirket til overtrædelsen.
Overtrædelsen er sket ved, at Nivå VVS Teknik i perioden fra den 17. december 2018 til 28. januar 2019 udvekslede oplysninger om priser og andre vilkår med en konkurrerende VVS-virksomhed i forbindelse med Fredensborg Kommunes udbud af en rammeaftale på VVS-arbejder.
Den anden virksomhed er gået konkurs, men en ledende medarbejder herfra er også idømt en personlig bøde på 10.000 kroner for medvirken til overtrædelsen.
For yderligere information kontakt kommunikationschef i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Hanne Arentoft, på telefon 41 71 50 98.
Links
Pressemeddelelser fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen
Når du tilmelder dig, vil du modtage alle pressemeddelelser fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, herunder om Konkurrencerådets afgørelser, analyser m.v.