Pressemeddelelse

Ny vicedirektør i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen

Fra dags dato er Tine Rønde udnævnt som vicedirektør og chefjurist i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen. Hun kommer fra en stilling som kontorchef i Center for Konkurrencejura, Efterforskning og Proces samme sted.

Oprindelig kom Tine til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen i 2008 fra en stilling som dommerfuldmægtig. Hun forlod styrelsen igen efter tre år til fordel for en stilling hos Kammeradvokaten, og var siden ansat hos Advokatsamfundet. I 2017 vendte hun tilbage til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, denne gang som kontorchef.

Tine er uddannet jurist fra Københavns Universitet i 2006. Hun afløser Bitten Thorgaard Sørensen, der fratrådte med udgangen af januar.

Pressefoto af Tine Rønde

Pressemeddelelser fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen

Når du tilmelder dig, vil du modtage alle pressemeddelelser fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, herunder om Konkurrencerådets afgørelser, analyser m.v.