Pressemeddelelse
Invitation til Konkurrencerådets konference
Konkurrencerådet inviterer på onsdag til konferencen ”Velfungerende markeder – Konkurrence og regulering”. Gennem oplæg og paneldebatter sætter konferencen blandt andet fokus på, hvordan styrket konkurrence kan tage toppen af inflationen, konkurrencevenlig regulering i farmasektoren og hvad prissætning ved algoritmer betyder for konkurrencen.
Fiona Scott Morton, professor i økonomi ved Yale, og Konkurrencerådets formand, professor Christian Schultz indleder konferencen med oplæg om konkurrence og regulering.
Herefter fortsætter konferencen i tre parallelle sessioner med oplæg og paneldebatter:
- Farmasektoren: Hvordan sikrer vi en konkurrencevenlig regulering?
- Prissætning ved algoritmer: Hvad betyder de nye muligheder for konkurrencen?
- Konkurrence og produktivitet: Hvordan kan styrket konkurrence via bedre regulering forbedre produktiviteten og tage toppen af inflationen?
I de tre temasessioner vil der deltage personer med særlig viden på de enkelte områder. De repræsenterer blandt andet danske- og udenlandske myndigheder, erhvervsorganisationer samt større virksomheder på de relevante markeder. Se listen nedenfor.
Alle er velkomne til at deltage i konferencen, som dog kræver tilmelding.
Oplægsholdere og deltagere i paneldebatter:
Farmasektoren: Hvordan sikrer vi en konkurrencevenlig regulering?
- Oplæg ved Dr. Laura Nistor, EU-Kommissionen. (på engelsk)
- Oplæg ved Niels Enemærke, kontorchef i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen
- Oplæg ved Per Nielsen, Analysechef i Danmarks Apotekerforening
- Oplæg ved Anders Munk-Nielsen, lektor ved Økonomisk Institut på Københavns Universitet
- Paneldebat modereret af Mikael Baden med panel bestående af Niels Enemærke, Anders Munk-Nielsen, Per Nielsen, Pernille Langgaard-Lauridsen (Lægemiddelindustriforeningen), Peter Jørgensen (Industriforeningen for Generiske og Biosimilære Lægemidler)
Hvad betyder prissætning ved algoritmer for konkurrencen?
Sessionen afholdes på engelsk.
- Oplæg ved Ann Sofie Vrang, kontorchef i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen
- Oplæg ved Leon Musolff, ph.d. fra Princeton og postdoc ved Microsoft Research
- Oplæg ved Antonio Capobianco, souschef for OECD Competition Division
- Paneldebat modereret af Katrine Asp-Poulsen med panel bestående af Ann Sofie Vrang, Leon Musolff, Antonio Capobianco og Fiona Scott Morton
Konkurrence og produktivitet: Hvordan kan styrket konkurrence via bedre regulering forbedre produktiviteten og tage toppen af inflationen?
- Oplæg ved Nicolai Kaarsen, chefkonsulent i DØRS
- Oplæg ved Federica Maiorano, Senior Competition Expert i OECD Competition Division. Oplægget holdes på engelsk
- Oplæg ved Jacob Schaumburg-Müller, vicedirektør i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen
- Paneldebat modereret af Lotte Thor Høgsberg med panel bestående af Nicolai Kaarsen, Jacob Schaumburg-Müller, Morten Granzau Nielsen (Dansk Industri), Ulrik Beck (Kraka), Mads Lundby Hansen (CEPOS)
Tid og sted
Onsdag 9. november klokken 8.30-13.00 i Eigtveds Pakhus, Strandgade 25D, 1401 København K.
For yderligere information
Kontakt kommunikationschef i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Hanne Arentoft, på telefon 41 71 50 98.
Pressemeddelelser fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen
Når du tilmelder dig, vil du modtage alle pressemeddelelser fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, herunder om Konkurrencerådets afgørelser, analyser m.v.