Udenlandske subsidier ved offentlige udbud
Guide til ordregivere
Her finder du vejledning i de pligter og procesregler, der gælder for ordregivere som følge af EU’s regler om udenlandske subsidier ved offentlige kontrakter.
Offentlige ordregivere er underlagt en række procesregler ved offentlige EU-udbud med en forventet kontraktværdi på mindst 250 mio. euro. Reglerne indfører pligt for ordregivere til:
- At oplyse virksomheder om deres anmeldelsespligt
- At overdrage materiale til EU-Kommissionen
- At afvise tilbud ved manglende anmeldelse eller erklæring
- At afvise tilbud ved ufuldstændig anmeldelse
- At afvente EU-Kommissionens sagsbehandling
- At afvise tilbud ved konkurrencefordrejende subsidier
- At underrette Europa-Kommissionen om nyt i sagen
Ordregivere er omfattet af reglerne, når følgende forhold gør sig gældende:
- Udbuddet er omfattet af udbudsloven, forsyningsvirksomhedsdirektivet eller koncessionsdirektivet, og
- Udbuddet er offentliggjort den 12. juli 2023 eller senere og har ansøgnings- eller tilbudsfrist den 12. oktober 2023 eller senere, og
- Udbuddets kontraktværdi forventes at være mindst 250 mio. euro (svarende til ca. 1,86 mia. DDK) eller består af delkontrakter, hvis forventede delkontrakter er over 125 mio. euro.
Hent guide
Spørgsmål og hjælp
Europa-Kommissionen håndhæver reglerne i forordningen om udenlandske subsidier og varetager alle skridt i sagsbehandlingen. Spørgsmål vedrørende konkrete sager bedes rettet til Kommissionen.
Guide til virksomheder
Læs om de virksomhedsrettede krav til anmeldelse og samarbejde, der følger af EU´s regler om udenlandske subsidier.
Forordning om udenlandske konkurrencefordrejende subsidier
EU´s regler om udenlandske subsidier trådte i kraft den 12. juli 2022 og 12. oktober 2023, og indfører en række procesregler for ordregivere og virksomheder.
Tilmeld dig nyhedsbrevet: Nyt om udbud
I nyhedsbrevet orienterer styrelsen løbende om de nyeste vejledninger, udbudsregler, arrangementer om udbud og andre nyheder om udbud og indkøb.