Vejledning

Vejledning om tilbagebetaling af vejbidrag

Regnvand fra kommunale veje og private fællesveje afledes til spildevandsselskabernes kloak-anlæg. Kommunerne skal derfor årligt betale et såkaldt vejbidrag til spildevandsselskabet. Vejbidraget er med til at dække de økonomiske omkostninger ved at håndtere dette regnvand via kloakanlæggene.

Der kan være situationer, hvor spildevandsselskaber bliver mødt med krav om at tilbagebetale vejbidrag til kommunen, fordi kommunen mener, at de har betalt en for høj vejbidragssats. Så skal der tages stilling til, om spildevandsselskabet skal tilbagebetale. Denne vejledning beskriver vores vurdering af reglerne herfor, og hvordan vi vil administrere disse situationer. Vejledningen beskriver også, hvordan spildevandsselskaber skal forholde sig, når en kommune kræver tilbagebetaling af for meget betalt vejbidrag. Vi beskriver, hvilke vurderinger spildevandsselskabet skal foretage i forhold til, om det er forpligtet til at tilbagebetale beløbet, herunder hvornår vi vurderer, at kommunens krav kan anses for forældet. Til sidst beskriver vi, hvordan en tilbagebetaling vil blive behandlet i forhold til stoploven.