Afgørelse
Nummer
3:1120-0289-14/DOIndustri
Emner
- § 11 / art. 102 - misbrug af dominerende stilling
Opel Danmarks rabatsystem
Opel Danmarks rabatsystem godkendt
Pressemeddelelse - 28. november 2001Konkurrencerådet har i dag godkendt Opel Danmarks nye rabatsystem.
Rabatsystemet skal afløse det hidtidige bonusprogram for 2001, som i for høj grad belønnede "troskab" hos forhandlerne til skade for andre leverandører af reservedele. Når troskabs- eller loyalitetsbonus anvendes af en dominerende virksomhed som Opel Danmark, kan det begrænse konkurrencen for de mindre virksomheder. Loyalitetsvirkningen af det tidligere bonusprogram skyldtes, at rabatten på et marginalt indkøb kunne blive meget stor, fordi der blev udløst stigende rabatter på allerede foretagne indkøb, når det samlede indkøb nåede over givne grænser.
I det nye rabatsystem opgøres rabatten hvert kvartal og efter en glidende skala. Da rabatsatserne samtidig er forholdsvis små, giver rabatsystemet i sig selv ikke længere forhandlerne samme tilskyndelse til at foretage hovedparten af indkøbene af reservedele hos Opel Danmark. De konkurrerende leverandører af reservedele får dermed en reel mulighed for at konkurrere på markedet.