Afgørelse

Nummer
3:1120-0301-153/ke/Fødevarer og finans

Emner

  • § 6 / art. 101 - konkurrencebegrænsende aftaler

Vedtægter og aktionæroverenskomst for Dankort A/S

Optikbranchen er præget af dårlig konkurrence og høje priser i forhold til udlandet

Pressemeddelelse - 26. februar 2002

Danske optikere konkurrerer ikke på priserne, som er væsentligt højere i Danmark end i udlandet. Det fremgår af en undersøgelse om optikbranchen, som Konkurrencestyrelsen offentliggør i dag.

Undersøgelsen viser bl.a., at de danske priser på briller og kontaktlinser i gennemsnit er 45 pct. højere end i Sverige, og knap 20 pct. højere end i Norge.

Den manglende konkurrence viser sig også ved, at branchen med bruttoavancer på mellem 200 – 300 pct. har en høj indtjening. Den høje indtjening skal ses i lyset af, at branchens produktivitet er lav i forhold til produktiviteten i andre europæiske lande. Om dette konkluderer undersøgelsen, at antallet af optikere i Danmark er nok til at servicere en dobbelt så stor befolkning.

Hvis konkurrencen skal øges og priserne sænkes, er det nødvendigt, at forbrugerne ændrer adfærd og bliver mere prisbevidste. Men det kan være svært, fordi prisgennemsigtigheden er lav. Derfor bør branchen selv tage initiativ til at gøre det lettere for forbrugerne at sammenligne priser og kvalitet, bl.a. ved at forbedre prisskiltningen. Samtidig anbefaler rapporten, at forbrugerorganisationer og andre relevante organisationer og virksomheder går sammen om at lave produkt- og prissammenligninger på Internettet.

Rapporten peger også på, at konkurrencen kan øges ved at klargøre reglerne for, hvor mange eftersyn udbydere af kontaktlinser skal kræve af kunderne. Det vil kunne øge konkurrencen ved at fremme internetsalg.