Afgørelse

Nummer
BITE-12/06552

Emner

  • § 6 / art. 101 - konkurrencebegraensende aftaler

CAD opfordrer medlemsværksteder til at boykotte Autobutlers udbudsportal, www.autobutler.dk

Sagen vedrører brancheorganisationen for autoværksteder, Centralforeningen af Autoreparatører i Danmark (”CAD”)’s, opfordringer til sammenslutningens medlemmer om at boykotte Autobutler ApS (”Autobutler”)s udbudsportal, www.autobutler.dk, for at reducere den priskonkurrence og gennemsigtighed, som Autobutlers udbudsportal tilfører branchen.

Autobutlers udbudsportal fungerer som et bindeled mellem forbrugerne (bilejerne) på den ene side og udbyderne (værkstederne) på den anden side ved at formidle kontakten mellem de to grupper. Via portalen formidler Autobutler - mod en kommission fra værkstedet på 5 procent af værkstedsregningen til bilejerne -  salg af bilreparationer og serviceeftersyn mellem værkstederne og bilejerne (”Autobutlers formidlingsydelse”).