Dansk Journalistforbund ctr. Konkurrencestyrelsen (aktindsigt)

K E N D E L S E

1.
Ved skrivelse af 17. december 1997 har advokat Anne Troelsen ved advokat Stefan Schwærter på vegne Dansk Journalistforbund klaget over en af Konkurrencerådet den 20. november 1997 med-delt afgørelse, hvorved Rådet bemyndigede Konkurrencestyrelsen til i medfør af den dagældende konkurrencelovs § 11 at forhandle med Dansk Journalistforbund om tilbagekaldelse af forbundets "Vejledende vilkår for freelance journalistik" og til i medfør af § 12 at meddele påbud herom, såfremt forhandlingerne ikke fører til dette resultat.

Det fremgår af afgørelsen, at "ved en forespørgsel til en række bladmedier er det blevet bekræftet, at prislisten har betydning for prisdannelsen".

I klageskriftet gøres det gældende, "at den af Konkurrencestyrelsen foretagne undersøgelse netop dokumenterer, at de "Vejledende vilkår for Freelance journalistik" ikke har indflydelse på fastsæt-telsen af vilkårene/prisdannelsen", og der anmodes om, "at den af Konkurrencestyrelsen foretagne undersøgelse under ankesagen fremlægges i sin helhed".

I et indlæg af 2. februar 1998 har Konkurrencestyrelsen oplyst, at Styrelsen ved behandlingen af sagen har foretaget en rundspørge blandt 25 aftagere af journalistiske ydelser for at afdække, om der i aftagerkredsen hersker den opfattelse, at den omhandlede prisliste har betydning for pris-dannelsen på markedet, og at resultatet af denne undersøgelse er sammenfattet i et notat af 10. oktober 1997 "Resultatet af undersøgelsen vedrørende virkningen af "Vejledende vilkår for freelance journalister" (vedlagt indlægget som bilag B5). Styrelsens fortolkning af dette bilag fremgår af den til Rådet udarbejdede sagsfremstilling – sagens bilag B – pkt. 3.5, som sammenfatningen var vedlagt som bilag 5. Styrelsen oplyser endvidere, at advokat Schwærter har fået udleveret en liste over de virksomheder, Styrelsen har henvendt sig til, udformningen af henvendelsen og det nævnte notat, hvorimod der ikke til advokat Schwærter er udleveret kopi af de indkomne besvarelser.

Som bilag til dette indlæg har Styrelsen vedlagt det fuldstændige materiale, herunder som bilag H1-19 de modtagne 19 besvarelser. Indlægget med bilag – bortset fra besvarelserne – er sendt til advokat Schwærter.

I et indlæg af 20.marts 1998 har advokat Anne Troelsen anført, at undersøgelsesresultatet (bilag B5) alene dokumenterer de indkomne svar ved ekstraheringer. Når Konkurrencestyrelsen har valgt at fremlægge undersøgelsen som dokumentation i sagen, er det uforståeligt, at Konkurrence-styrelsen fastholder, at Dansk Journalistforbund som klager og part i sagen ikke kan få udleveret kopi af svarene. For vurderingen af de konklusioner, som Konkurrencerådet har draget på baggrund af undersøgelsen, er det heller ikke uvæsentligt, hvilke 6 af de 25 adspurgte bladudgivere der ikke har svaret.

Med henvisning til konkurrencelovens § 10 har advokat Anne Troelsen herefter anmodet om aktindsigt i de svarbreve, der er tilgået Ankenævnet som sagens bilag H1-19.

2.
I et indlæg af 27. marts 1998 har Konkurrencestyrelsen bl.a. anført, at kopi af besvarelserne ikke har været forelagt Konkurrencerådet. Spørgsmålet om udlevering af kopi af besvarelserne til Dansk Journalistforbund v/advokat Anne Troelsen skal afgøres i henhold til reglerne i forvaltningslovens kap. 4. Udlevering af kopi af de pågældende akter må forudsætte, at der foretages en konkret afvejning af partens interesse i udleveringen i forhold til andre private og offentlige interesser

Med hensyn til den offentlige interesse må der lægges vægt på, at Styrelsen og Rådet i sin administration af konkurrenceloven er afhængig af oplysninger, som hos forskellige virksomheder er indhentet med hjemmel i den nuværende konkurrencelovs § 17. Det er derfor af afgørende betydning, at disse besvarelser er dækkende for spørgsmålene, og at respondenterne ikke lader sig påvirke af, hvem der får adgang til at se besvarelserne.

Betydningen af dette forhold afhænger af, hvilken interesse respondenterne har i den pågældende sag. I denne sag er der tale om virksomheder, der beskæftiger medlemmer af Dansk Journalistforbund. De må derfor generelt antages at tillægge forholdet til Dansk Journalistforbund vægt. Virksomheden har i et vist omfang benyttet lejligheden til at fremkomme med bemærkninger, der kan opfattes som kritik over for Dansk Journalistforbund og den omtalte prisliste. En af virksomhederne har afgivet deres besvarelse under den udtrykkelige forudsætning, at besvarelsen kun kommer til Konkurrencerådets kendskab. Det ville have været særdeles uheldigt, hvis virksomhederne havde ladet deres besvarelser påvirke af det forhold, at Dansk Journalistforbund ved aktindsigt kunne blive bekendt med, hvem der havde afgivet de konkrete svar, jf. princippet i U 70.554Ø.

Dertil kommer, at videregivelse af kopi af besvarelserne i ikke-anonymiseret form eventuelt for visse af respondenternes vedkommende vil kunne skade private interesser. Det er efter Styrelsens vurdering ikke muligt at afgøre i de enkelte tilfælde uden nærmere uddybning. Det er derfor Styrelsens opfattelse, at hvis besvarelserne skal videregives i ikke-anonymiseret form, bør der foretages en rundspørge til respondenterne, hvor disse vil få lejlighed til at udtale sig.

Styrelsen har ikke betænkeligheder ved, at de 19 besvarelser udleveres i anonymiseret form, således at navne og bemærkninger i teksten, der kan identificere besvareren, udelades.

3.
I et indlæg af 15. april 1998 har advokat Anne Troelsen bl.a. anført, at begæringen om aktindsigt ikke skal vurderes med baggrund i den nuværende konkurrencelovs § 17. Sagen er rejst af Konkur-rencerådet i 1997, ligesom den i sagen omhandlede undersøgelse foretoges i 1997. Hele sagen skal derfor afgøres efter den dagældende Konkurrencelov, herunder også spørgsmålet om aktindsigt

Som det anføres i Evan Sølvkjærs kommentarer til Konkurrenceloven side 99 giver § 10 adgang til almindelig aktindsigt efter Lov om offentlighed i forvaltningen "med visse udvidelser for såvidt angår oplysninger, der ikke vedrører tekniske forhold . . .". Den begærede aktindsigt i denne sag vedrører ikke tekniske forhold.

I henhold til Forvaltningslovens § 15 kan der ifølge Evan Sølvkjær side 107, jf. også side 108 nederst, "kun nægtes adgang til aktindsigt med hensyn til oplysninger, når der er nærliggende fare for, at privates eller offentliges interesser vil lide skade af væsentlig betydning". I denne sag kan hverken private eller offentliges interesser lide skade af betydning, endsige af væsentlig betydning, og der er ej heller en nærliggende fare herfor.

Som part i sagen har Dansk Journalistforbund en naturlig interesse i også at kunne kontrollere, at besvarelserne er dækkende for spørgsmålene, og at Konkurrencestyrelsens ekstrahering, vurdering og udlægning af svarene også retvisende er gengivet i bilag B5. Dette retmæssige krav kan alene efterkommes ved, at Dansk Journalistforbund får indsigt i samtlige besvarelser.

Besvarelserne skal fremlægges som fuldstændige besvarelser og således i ikke anonymiseret form. Dansk Journalistforbund har også en særskilt interesse i at få oplyst, hvem af de 25 bladudgivere der ikke har besvaret forespørgslen.

U70/554Ø er ikke relevant for nærværende sag. For den daværende sag var det ikke af afgørende betydning at få oplyst navnene på de to personer, der havde indgivet anmeldelse til Monopol-tilsynet. Det afgørende i sagen var, at Dansk Bladdistribution havde forhøjet sine salgspriser. Navnene på anmelderne var helt uinteressant.

Det afvises, at fremlæggelsen af besvarelserne i ikke anonymiseret form "eventuelt" vil kunne skade private interesser. Hvis Konkurrencestyrelsen er af den opfattelse, at dette er tilfældet for "visse" af besvarelserne, må Konkurrencestyrelsen oplyse, hvilke besvarelser der henvises til, således at der kan ske en afvejning for hver enkel besvarelse for sig og derved en konkret afvejning af de modstående hensyn, der er nævnt i Forvaltningslovens § 15.

4.
I skrivelse af 7. maj 1998 fra Ankenævnet til de 19 virksomheder, som har afgivet de omhandlede svar, hedder det bl.a.

"Inden Konkurrenceankenævnet træffer afgørelse om, hvorvidt der skal gives aktindsigt i svar-skrivelserne, skal Ankenævnets sekretariat hermed anmode om Deres eventuelle bemærkninger hertil inden den 20. maj 1998."

Der er modtaget 11 svar på denne henvendelse. Af disse fremgår, at 7 ikke har indvendinger mod udlevering. 4 udtaler sig herimod og anfører bl.a.:

" Da vores oplysninger i sin tid blev givet under den udtrykkelige betingelse, at oplysningerne kun var til brug for Konkurrencerådet, beder vi Dem respektere, at vi ikke ønsker, at de afgivne oplysninger skal være omfattet af aktindsigt"

"De oplysninger, vi har givet til Konkurrencerådet om virkningerne af "Vejledende vilkår for freelancejournalistik", er givet til brug for Konkurrencerådet og må ikke videregives til andre"

"Vor indstilling er, at en sådan indsigt ikke skal gives, da Dansk Journalistforbund er vor modpart i forhandlingerne, og vi finder, at den pågældende type oplysninger kan være til skade for os."

" har afgivet oplysningerne til Konkurrencerådet uden sigte på videreformidling.

ser det som Dansk Journalistforbunds mål at afklare, hvilke medier, der anvender henholdsvis ikke anvender Dansk Journalistforbunds selvbestaltede regelsæt i form at de "Vejledende vilkår for freelancejournalistik". Vi mener, at en evt. aktindsigt fra Journalistforbundets side vil blive anvendt med henblik på overenskomstmæssige krav over for. . . hvilket i sin yderste konsekvens vil kunne få en konkurrenceforvridende effekt.

Det er . . . holdning, at aftaler med freelancere om stofleverancer og honorering heraf alene er et anliggende mellem de to parter"

 

5. Ankenævnets bemærkninger:
For Ankenævnet er der alene spørgsmål om, hvorvidt udlevering af de til brug for undersøgelsen blandt aftagere af journalistiske ydeler afgivne svar – sagens bilag H1-19 – skal udleveres, som de foreligger, eller i anonymiseret form, således at navne og bemærkninger i tekster, der kan iden-tificere besvareren, udelades.

Ankenævnets opgave i hovedsagen er at tage stilling til, om Konkurrencerådet på det grundlag, som forelå for Rådet, havde hjemmel til at træffe den indankede afgørelse. Det fremgår, at undersøgelsen alene har været inddraget i Rådets afgørelsesgrundlag i form af sagens bilag B5 og tolkningen heraf i pkt. 3.5 i sagsfremstillingen, sagens bilag B. Det har således ikke indgået i grundlaget for Rådets afgørelse, hvilke virksomheder der har været spurgt, og hvilke der har svaret, ligesom besvarelserne ikke har været fremlagt for Rådet. På denne baggrund finder Ankenævnet, at det er uden betydning for klagerens mulighed for at varetage sit tarv i hovedsagen at få kendskab til de afgivne besvarelser i videre omfang end, hvad Konkurrencerådet finder grundlag for at meddele.

Samtidig finder Ankenævnet, at de virksomheder, som har afgivet svar til Konkurrencerådet, og som på Ankenævnets forespørgsel har udtalt sig mod den begærede aktindsigt, har en klar interesse i at være sikret anonymitet i forhold til klager.

På denne baggrund finder Ankenævnet, at begæringen om aktindsigt alene bør imødekommes som nedenfor bestemt.

 

Herefter bestemmes:

Der gives Dansk Journalistforbund aktindsigt i sagens bilag H1-19 med udlevering af bilagene i anonymiseret form, således at navne og bemærkninger i teksten, der kan identificere besvareren, udelades.