Afgørelse

Nummer
KL-2-2017, KL-4-2017 og KL-5-2017

Emner

  • § 6 / art. 101 - konkurrencebegraensende aftaler

Kendelse af 13. juli 2017 - Danske Tagfabrikanters Brancheforening, Tagbranchens Oplysningsråd, Nordic Waterproofing og Icopal Danmark mod Konkurrencerådet

Icopal Danmark, Nordic Waterproofing, Danske Tagpapfabrikanters Brancheforening og Tagpapbranchens Oplysningsråd (TOR) skal straks ophæve den konkurrencebegrænsende standard ”TOR-anvisningerne. Det har Konkurrenceankenævnet afgjort.

Konkurrenceankenævnet har afgjort, at TOR-anvisningerne skal ophæves med øjeblikkelig virkning, mens Konkurrenceankenævnet behandler parternes klage over Konkurrencerådets afgørelse.

Konkurrencerådet afgjorde den 31. maj 2017, at Icopal Danmark ApS, Nordic Waterproofing A/S, Danske Tagpapfabrikanters Brancheforening og TOR overtrådte konkurrenceloven ved at indgå en konkurrencebegrænsende aftale.

Med afgørelsen fulgte blandt andet et påbud til TOR om straks at ophæve branchestandarden ”TOR-anvisningerne” samt fjerne dem fra TORs hjemmeside.

TOR har anket Konkurrencerådets afgørelse til Konkurrenceankenævnet med anmodning om først at efterleve påbuddet om ophævelse af TOR-anvisningerne efter ankesagen er endeligt afgjort (opsættende virkning). Konkurrenceankenævnet har ikke fundet grundlag for at tillægge klagen opsættende virkning. Dermed har Konkurrenceankenævnet bekræftet, at TOR-anvisningerne straks skal ophæves.

Konkurrenceankenævnet skriver i sin kendelse:

Konkurrenceankenævnets formand finder, at Danske Tagfabrikanters Brancheforening og Tagbranchens Oplysningsråd ikke har anført sådanne omstændigheder, at der er grundlag for at tillægge klagen opsættende virkning." />

For yderligere oplysninger kontakt kommunikationschef i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Hanne Arentoft, på telefon 41 71 50 98.

Se Konkurrenceankenævnets kendelse her
Læs pressemeddelelse om Konkurrencerådets afgørelse
Læs pressemeddelelse om politianmeldelse af TOR

Ankehistorik