Afgørelse
Nummer
SØK-91250-00003-21
Emner
- § 6 / art. 101 - konkurrencebegraensende aftaler
Ginsborg ApS, Ginsborg Frederiksberg Centeret ApS, to ledende medarbejdere - tiltalefrafald (leniency) - informationsudveksling
Sagskomplekset, hvor tøjforhandlerne Hugo Boss og Kaufmann har betalt bøder på i alt 18 millioner kroner, afsluttes nu med tiltalefrafald til den tredje og sidste aktør. Sagerne har kastet lys over en principiel problemstilling og er relevante for alle virksomheder, der både sælger engros og direkte til slutkunder.
Tøjforhandlerne Hugo Boss, Kaufmann og Ginsborg har overtrådt konkurrenceloven, og sagskomplekset er nu afsluttet. Hugo Boss har tidligere accepteret at betale en bøde på 12 millioner kroner, Kaufmann en bøde på 6 millioner kroner, og Ginsborg har opnået tiltalefrafald.
Der er tale om to sager. Én hvor Hugo Boss har udvekslet fortrolige oplysninger med Kaufmann, og én hvor Hugo Boss har udvekslet fortrolige oplysninger med Ginsborg. Oplysningerne vedrørte tilbudsstrategier, salgspriser, rabatter med mere om fremtidige udsalg og kampagner.
Sagskomplekset har indgået i Europa-Kommissionens arbejde med at udarbejde retningslinjerne for vertikale begrænsninger fra 2022, som vejleder om anvendelsen af konkurrencereglerne på aftaler mellem blandt andet forhandlere og leverandører. Retningslinjerne indeholder information om – og konkrete eksempler på – hvilken information virksomheder som udgangspunkt må og ikke må udveksle, hvis de konkurrerer på slutbrugermarkedet og samtidig har et leverandørforhold.
I 2020 afgjorde Konkurrencerådet, at tøjforhandlerne havde overtrådt konkurrenceloven. Siden har både Konkurrenceankenævnet og Sø- og Handelsretten stadfæstet, at informationsudvekslingen var ulovlig.
National Enhed for Særlig Kriminalitet (NSK) har netop afgjort, at Ginsborg og to af virksomhedens ledende medarbejdere opfylder betingelserne for tiltalefrafald.
Ginsborg henvendte sig i 2018 til konkurrencemyndighederne med en ansøgning om straflempelse (leniency) og med oplysninger, som satte konkurrencemyndighederne i stand til at konstatere en overtrædelse i form af et kartel. Efterfølgende har Ginsborg samarbejdet med konkurrencemyndighederne om sagens videre forløb.
Sagskomplekset er fra før ændringen af konkurrenceloven i 2021, hvor bøder til virksomheder overgik til at være civile. Det er derfor National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK), som har stået for behandlingen af bødesagerne og tiltalefrafaldet.
Ankehistorik
-
Afgørelser om bøder
Ginsborg ApS, Ginsborg Frederiksberg Centeret ApS, to ledende medarbejdere - tiltalefrafald (leniency) - informationsudveksling
-
Afgørelser om bøder
-
Civilretlige domme
Sø-og Handelsretten: Hugo Boss Nordic ApS mod Konkurrencerådet (Anket)
-
Ankenævnskendelser
-
Rådsafgørelser