Afgørelse
Nummer
11-6096/2020
Emner
- § 6 / art. 101 - konkurrencebegrænsende aftaler
Fusion - bødedom 500.000 kroner samt personlig bøde 50.000 kroner - bindende videresalgspriser
Retten i Aalborg har dømt den danske producent af sportstøj, Fusion ApS, til at betale en bøde på 500.000 kroner for at have krævet, at en forhandler overholdt mindstepriser på virksomhedens produkter. En ledende medarbejder er også dømt for sin medvirken til overtrædelsen.
Filen overholder ikke webtilgængelighedsloven.
Fusion ApS har i perioden fra 14. september 2017 til 19. december 2017 håndhævet virksomhedens vejledende priser som minimumspriser hos en forhandler, der solgte virksomhedens tøj af mærket ”Fusion”. Det er en overtrædelse af konkurrencelovens forbud mod bindende videresalgspriser.
Retten i Aalborg har dømt Fusion ApS til at betale en bøde på 500.000 kroner, og en ledende medarbejder fra virksomheden har fået en bøde på 50.000 kroner.